Geggo svarer på, om hun ville lade sig vaccinere med AstraZeneca
I dag klokken 14 indkalder Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen til pressemøde angående AstraZeneca-vaccinen.
Vaccinen har i Danmark været på pause i 14 dage efter meldinger om mulige alvorlige bivirkninger med blodpropper.
Samtidig afslører en ny meningsmåling foretaget af Megafon for Politiken, at cirka hver tredje dansker ville takke nej, hvis de fik tilbudt AstraZeneca-vaccinen.
Artiklen fortsætter under billedet
Foto: Kaspar Wenstrup
Nu melder Stephanie "Geggo" sig så i debatten. I en af sine populære spørgerunder på Instagram giver hun nemlig sin mening til kende om den omdiskuterede corona-vaccine fra AstraZeneca.
- Vil du tage AstraZeneca-vaccinen?, spørger en nysgerrig følger på Instagram.
Hertil svarer den 30-årige tv-stjerne:
- Ja, det ville jeg nok - hvis jeg blev tilbudt den, og jeg ikke ammede.
Geggo og gemalen Cengiz blev i august forældre for anden gang, da datteren Sia kom til verden. KEKE Lashes-indehaveren ammer stadig Sia, og det ud fra et forsigtighedsprincip anbefaler sundhedsmyndighederne ikke, at gravide og ammende lader sig vaccinere mod coronavirus.