Gør det igen: Linse Kessler adopterer ny gadehund
Der er ingen tvivl om, at den garvede “Familien fra Bryggen”-stjernes hjerte i den grad banker for dyr i nød. Og derfor kommer det måske heller ikke som den største overraskelse, at Linse Kessler endnu en gang har adopteret en gadehund.
Det afslører TV3-stjernen i et opslag på Instagram:
– Jaaaaa altsååååå … Hende her har valgt mig, det er der ingen tvivl om. Såååå Bennie James, vi får en roomie om en uges tid. Hun hedder ‘Wussle’ nu, men med tiden sniger der sig nok et ‘Snuggle’ ind. Hun er et rigtig godt match i adfærd og temperament til Bennie, lyder det i opslaget fra Linse Kessler, der således viser det nye familiemedlem frem til sine knap 500.000 følgere på det sociale medie.
Inden jul rejste Linse til krigsramte Ukraine for at hjælpe sine firbenede venner sammen med dyrevelfærdsorganisationen “Breaking the Chains”.
Herfra har hun løbende delt historier fra det arbejde, hun sammen med organisationen udfører – og de mange hunde, der undervejs stjæler “Bryggens”-stjernens hjerte.
Nu tyder noget dog på, at særligt én hund ønskede sig et hjem i Danmark.
Det er tredje gang Linse Kessler rejser til Ukraine som frivillig.
Se Linse Kesslers Instagram-opslag nedenfor.