Helikopter, alternativ brudevals og fyrværkeri: Så VILDT var Geggo og Cengiz' bryllup
Geggo og Cengiz blev gift ved et storslået bryllup på Kokkedal Slot i Nordsjælland i går - og på trods af, at de to har været gode til at holde alting hemmeligt, så har deres venner postet små glimt af brylluppet på de sociale medier.
Geggo ankom med stil i en stor, hvid limousine - men Cengiz' ankomst er lige dét vildere. Han fløj nemlig til sit eget bryllup i en helikopter.
Det er den tidligere "Robinson"-deltager Jesper Blok, der også var toastmaster ved det storslåede bryllup, som har lagt en story ud på Instagram, hvor han er i en helikopter med Cengiz.
Til sidst i storyen kan man se Kokkedal Slot, så man må sige, at også Cengiz forstår at ankomme med stil.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se Geggos ankomst til brylluppet.
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
Fyrværkeri-show og alternativ brudevals
"X Factor"-deltageren Patrick Smith, som især Geggo har været stor fan af under TV-programmet, kom og underholdt - men det var slet ikke det eneste underholdende indslag, der ventede gæsterne.
I den story, Jesper Blok har lagt ud, kan man se, at Geggo og Cengiz naturligvis har sørget for et stort fyrværkerishow, der for alvor startede festlighederne ud på aftenen.
[node:aller-related-content:undefined]
Men Geggo og Cengiz var langt fra færdige med overraskelserne! Der ventede nemlig gæsterne meget mere.
Artiklen fortsætter under billedet
Det første glimt af Geggos brudekjole (foto: Thomas Laursen)
Jesper Blok afslører nemlig på Instagram, at parret begav sig ud i en noget alternativ brudevals. De to havde forberedt et helt danseshow til stor begejstring for gæsterne.
Til velkendte hits som "U Can't Touch This", "I Feel Good" og "Greased Lightning" giver de to nygifte turtelduer den for alvor gas på dansegulvet.
Nervøs og blød i knæene: Linse dater Morten
I slutningen af den story, Jesper Blok har delt på sin Instagram-profil, ser man også, at Geggo kaster sin brudebuket ind i mængden af en stor flok festklædte damer.
Det lader for alvor til, at Geggo og Cengiz har haft én af de bedste dage i deres liv, og at det nygifte par for alvor er blevet fejret med stil!