Legendariske billeder: Her er FØRSTE afsnit af "Familien fra Bryggen"

"Familien fra Bryggen" er - muligvis - slut for altid, Geggo, Cengiz og Linse har valgt at sætte deres livsshow på pause. I den anledning kan du her se, hvordan det hele startede for ti år siden.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter ti år har "Familien fra Bryggen" måske sendt sit sidste afsnit ud til danskerne, da Geggo, Linse og Cengiz har valgt at holde en pause på ubestemt tid.

- Vi har brug for at puste ud og lave noget andet hver for sig, har Linse forklaret pausen til SE og HØR.

I går løb det foreløbigt sidste afsnit af det legendarisk TV3-hit over skærmen, men ifølge Geggo er de ikke færdige med at underholde danskerne.

- Derfor kan jeg også uden at afsløre for meget sige, at det selvfølgelig ikke er det sidste, I har set til os, har hun afsløret på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-842392.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Looket var helt anderledes, da Geggo og Linse sammen med nu afdøde Mopper debuterede på skærmen (Foto: Claus Poulsen)

Det er ti år siden, vi første gang mødte "Familien fra Bryggen", og dengang var Mikkel Kessler også en fast del af programmet.

- Vi er slet ikke normale, vi lever lidt i vores egen verden, tror jeg, udbryder den tidligere verdensmester i boksning i introen til det første program nogensinde.

Lidt mere positivt ser Linse dog på det, da hun skal beskrive sin på mange måder anderledes familie.

- Vi er så pisse fede. Vi er nogle rigtig dejlige mennesker, helt ærligt, slår dronningen af Bryggen fast.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/bb-882918.jpg
 Foto: Krestine Havemann

"Familien fra Bryggen" har underholdt danskerne i ti år, men nu er det slut for nu (Foto: Krestine Havemann)

I det første afsnit er Mikkel og Linse til morgenmad hos Mopper, og her er der selvfølgelig som altid også kæmpe hundefest, da de har deres respektive hunde Bosse og Chino med.

Meget er der sket med Linse siden da, i dag er hun veganer og har fået mindre bryster, men dengang beskrev hun sig som en McDonald's pige med skandinaviens største bryster - to liter silikone i hver lunge.

Man kommer også hurtigt ind på Linses kriminelle fortid, hvor der bliver fortalt, at hun har siddet sammenlagt syv år i fængsel for blandt andet vold og ulovlig våben besiddelse.

Geggo er også i en noget anderledes forfatning. Hun lever af red bull og cigaretter, mens hun er barchef på sin mors stripklup "Copenhagen Redlight", som lå i Nyhavn.

Du kan se de første fem minutter af det første afsnit af "Familien fra Bryggen" her:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold