Familien fra Bryggen24. september 2016

Linse får dyrt Rolex-ur af TV3-boss

- Men hun må for gud skyld ikke sige, hvad hun får i løn
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-49282.jpg
 Foto: All Over
Linse Kessler er TV3's bedste kort på hånden i konkurrencen om seernes gunst. Og TV-stationen går langt for at holde på den storbarmede Brygge-pige, fremgår det af et interview med finans.dk.
Når man regner det hele med, bliver hvert afsnit af 'Familien fra Bryggen' set 500.000 gange og er dermed langt større og henter flere indtægter, end nogen af TV3's øvrige programmer. Præcis hvor meget Linse får i løn for at være TV-stationens helt store trækplaster er uvist, men en ordveksling i et dobbeltinterview med Linse Kessler og TV3's direktør, Kim Poder, afslører, at det ikke er i småtingsafdelingen. - Hvor meget tjener Linse Kessler?, spørger journalisten. - Det skal du ikke svare på!, siger Kim Poder lynhurtigt og afskærer Linse fra at udtale sig om det prekære emne.
Linse Kessler har dog nået at indikere, at hun er godt tilfreds med betalingen for at spille den altoverskyggende hovedrolle i TV3's seersucces. - Jeg kan da fortælle dig, hvad klokken er ..., siger hun til finans.dk og strækker armen frem over cafébordet i en tydelig gestus, så skjorteærmet glider op over den tatoverede arm og et tungt, gyldent Rolex-ur. Det eksklusive ur - der findes ikke billige Rolex-ure - er en gave fra netop Kim Poder til sin guldfugl. Hun fik uret af TV3-bossen, da hun fyldte 50 i foråret. Se stort galleri med alle de herlige billeder fra Linse Kesslers forunderlige liv: (artiklen fortsætter under galleriet)

Linse Kessler - billeder fra hendes liv

I dag er Linse Kessler et brand i sig selv med næsten 400.000 følgere på Facebook. Der er skrevet flere bøger om hende, og når hun ikke har travlt med at skyde afsnit til 'Familien fra Bryggen', resjer hun land og rige rundt med udsolgte talkshows.
Som hun siger til finans.dk: - Det er forretning, det hele. Mit job er at være Linse. Og det er jeg fand'me god til. Så bruger jeg det så godt, jeg kan, siger hun. SE og HØR skrev et stort portræt af Linse, da hun i foråret fyldte 50 - læs det her.

Sponsoreret indhold