Linse fortryder: Sælger hus efter 100 dage
Linse Kessler købte i efteråret et hus, som hun betalte 3.525.000 kroner for, men nu har hun fortrudt sit køb.
Det afslører hun på Instagram.
- Mit dejlige skønne hus er til salg fra i dag. 100 vidunderlige dage i fred og ro, skov, strand, sødeste naboer, højt til loftet, og ja bare skide fantastisk... MEN bare slet ikke mig, jeg vil ha’ larm og liv, jeg er lejlighedspige, jeg hører til et andet sted, mit hood, min hjemmebane, skriver Linse til sit opslag, hvor man kan se et billede af huset.
Hvor Linse rykker hen nu, hvor hun har sat sit hus i Dragør til salg, fortæller hun ikke i opslaget, men hun giver et hint om det.
- Nok ikke svært at gætte hvor jeg og mine hunde hører til, skriver realitystjernen.
Dermed må man antage, at hun er på vej tilbage til Bryggen eller i nærheden af Bryggen.
Huset er sat til salg for 3.295.000 kroner. Dermed kan Linse se frem til et lille tab på salget.
Artiklen fortsætter efter opslaget
Det er ikke første gang, at Linse dropper et husprojekt på Amager.
I 2018 solgte hun nemlig den grund, hvor hun havde planlagt at bygge et helt nyt hus.
To år efter købet af grunden, var der dog aldrig blevet bygget så meget som et hundehus, og Linse opgav altså drømmen om at bygge sit eget.
Nu er Linse så på vej tilbage i en lejlighed sammen med sine to hunde.