Linse Kessler ikke i tvivl: Skal udredes for ADHD
Det er næsten et år siden, at Bryggen-familien meldte ud, at realityhittet ville holde pause “på ubestemt tid”.
Heldigvis var pausen kort, og der er godt nyt til fans af den populære familie – de er nemlig tilbage i deres helt rette element, når "Familien fra Bryggen" i dag atter er tilbage på skærmen.
Trofaste fans af programmet kan stensikkert huske, at mor Linse og Stephanie “Geggo” Salvarli blev mere end almindeligt uvenner i sidste sæson.
Sandheden om konflikten er aldrig rigtig kommet frem. Men noget tyder på, at mor og datter i denne sæson over for seerne vil sætte ord på, hvad der i virkeligheden skete - og hvordan de to formåede at klinke skårene.
Artiklen fortsætter under billedet …
Selv om familien i årevis har været garant for grin og god, gammeldags underholdning, så bliver vi i det seriøse hjørne, når, når Linse afslører, at hun skal udredes for ADHD:
– Altså, jeg er jo ikke i tvivl om, og det er mine omgivelser heller ikke, at der foregår rigtig mange ting oppe i det æg her, forklarer Linse Kessler i sæsonpremieren af “Familien fra Bryggen” hvor hun således skal mødes med sin gamle ven og politiker Manu Sareen.
De to teamene i sommer op i programmet “Linse på tur” – og det er da også netop Manu Sareen, der har opfordret “Bryggen”-dronningen til at få undersøgt, om det netop er ADHD, der er årsagen til sin enorme hjerneaktivitet.
En forstyrrelse, han også selv lever med.
Det er desuden ikke mange uger siden, at Manu Sareen blev valgt som ny formand for ADHD-foreningen – en post, han efter planen skal varetage de næste to år.
Se videoen, hvor Linse Kessler sætter ord på sine tanker om den kommende ADHD-udredning, øverst i artiklen.