Linse om Moppers sygdom: - En skrækkelig, men dejlig tid
De sidste fire måneder har været en følelsesmæssig rutsjebanetur for Mopper og resten af "Familien fra Bryggen".
For fire måneder siden fik 78-årige Mopper nemlig at vide, at hun er ramt af alvorlig sygdom. Og den hårde besked har sat sine spor hos alle familiemedlemmerne fra det populære TV3-program.
- Vi fik det at vide for fire måneder siden, og det har været en mærkelig tid, for det har både været rigtig trist, og vi er skrækslagne, for vi gider jo ikke at miste hende. Men det har også været en dejlig tid, fordi vi HAR hende, og vi hygger med hende, og hun er topfrisk, fortalte Linse under onsdagens pressemøde.
Det var også under pressemødet, at Linse afslørede, at hendes mor - og Bryggens evige midtpunkt - var syg. Mopper var ikke selv mødt op til pressemødet, i stedet tog Linse ordet og indledte pressemødet med følgende ord:
- Jeg ved, at I alle brænder for at stille det her spørgsmål, og nu kan vi bekræfte, at Mopper er syg. Hun er alvorligt syg, sagde Linse til onsdagens pressemøde. - Mopper har ikke lyst til at snakke om det. Vi fik det at vide for fire måender siden, sagde Linse. Hør Linse fortælle, at hendes mor er syg, herunder: