Linse skal under kniven - Geggo er bange for, at hun skal dø
Linse Kessler skal i aftenens afsnit af "Familien fra Bryggen" en tur til Litauen sammen med veninden Didde.
Her skal hun havde lavet en større operation i ansigtet, der gør, at hun skal i fuld narkose.
Det er bestemt ikke noget, som Geggo er fan af.
- Jeg har det ad helvede til med min og alle hendes skide operationer hele tiden. Snart er hun jo ikke en god lakrids mere, siger Geggo og fortsætter:
- Og hvad hvis hun ikke vågner. Der er mange ting ved det her. Jeg synes virkelig, at hun skal lade være.
Da Geggo snakker med sin mor om det, er Linse dog ikke meget for at diskutere det. Hun mener nemlig, at Geggo altid blæser det op til noget, som det ikke er.
- Jeg er jo ikke død endnu, raser Linse, der altså er fast besluttet på at skulle til Litauen for at få foretaget sin operation.
- Nej, men det er du måske efter denne her tur, svarer Geggo hende, der er tydeligt oprørt over, at hendes mor ikke lytter.
Linse har dog hørt kritikken fra Geggo mange gange før
- Der er intet nyt under solen. Geggo er altid sådan der, siger Linse i aftenens afsnit.
Du kan se klippet, hvor Linse og Geggo diskuterer den forestående operation, herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Linse Kessler stalker kendt dansk skuespiller
Hvordan det går med Linses tur til Litauen, kan du følge med i aftenens afsnit af "Familien fra Bryggen", der bliver sendt på TV3 klokken 20.00.