Reality12 timer siden

Farvel, Færøerne! Nu flytter Karl Weihe til Danmark

Den danske realitystjerne bor stadig på Færøerne, men det er snart fortid, hvis Karl Weihe opnår drømmen om at vinke farvel til fædrelandet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Karl Weihe forlader hjemlandet for at slå sig ned i Danmark.
 Journalist: Nicklas Lagerstorf. Video: SE og HØR

LÆS OGSÅ: Karl Weihe afviser Theis: - Det går over min grænse

Når Karl Weihe er i Danmark for at lave musik, interviews og andet pressearbejde og promovering, bor han enten hos sin bror eller på hotel.

Færingen har nemlig hele tiden haft bopæl på Færøerne, selv om han har lavet dansk tv.

Men det skal snart være slut, lyder meldingen nu fra realitydeltageren, som ikke føler, det er holdbart hele tiden at flyve frem og tilbage, når han har så mange opgaver her i landet.

Snart hiver han derfor teltpløkkerne op af klipperne og flytter både hverdag og adresse til Danmark, fortæller han i SE og HØR-podcasten ”Sladderministeriet”.

- Jeg føler, jeg hele tiden er på farten. Jeg elsker det: Mange jobs, og jeg har det vildt sjovt med det. Jeg elsker det virkelig. Men det bliver også stressende.

- At jeg ikke har et fast sted at bo. Så derfor vil jeg gerne flytte ordentligt til Danmark nu.

Med flytningen håber Karl Weihe at få mere ro på ved at have en fast base her i landet.

- Så kan jeg have det mere stabilt her i Danmark.

Flytningen kommer ifølge Karl Weihe til at ske så hurtigt som muligt. Han har travlt med at realisere drømmen om dansk adresse.

Karl Weihe er kendt fra "Ex on the beach" samt både norsk og senest dansk "Paradise Hotel".
Karl Weihe er kendt fra "Ex on the beach" samt både norsk og senest dansk "Paradise Hotel".
 Foto: Viaplay Group

- Det er sværere, end jeg troede at finde en god lejlighed her, siger han og opfordrer til at ramme hans indbakke, hvis man kan hjælpe ham.

Se mere i videoen øverst i artiklen.

Eller lyt til hele udsendelsen med Karl Weihe ved at søge på "Sladderministeriet" der, hvor du lytter til podcasts.

Eller lige her:

Sponsoreret indhold