Fem "Ex on the beach"-legender vender tilbage i sæson 9
LÆS OGSÅ: Teaser han et comeback? Vil have en chance til i "Ex on the beach"
Endelig! Vi har ventet længe, men nu er sæson ni af "Ex on the beach" annonceret, og i dag får fans af det sexede, festlige og dramafyldte realityprogram afsløret de to første deltagere.
Det er nogen, vi kender særdeles godt!
Både Nicklaes Olsen og Camilla Thoby var nemlig med i sæson fire og fem (all stars-sæsonen), og nu vender de altså tilbage til villaen, hvor de mødte hinanden i Brasilien i 2019.
– Udover Camilla og Nicklaes vil seerne også møde tre andre kendte Ex’er. Hvem de er, vil blive offentliggjort tættere på premieren, skriver Warner Bros. Discovery i en pressemeddelelse.
Siden optagelserne er der sket meget for de to offentliggjorte deltagere.
Camilla Thoby har længe haft gang i en stor hovedrengøring på sin Instagram-profil, hvor hun sletter følgere, fordi hun med egne ord ønsker at leve et mere privat liv.
Nicklaes Olsen har efter kameraerne slukkede fundet kærligheden. Det er sket med kæresten Rikke Drewes, som han viste frem for første gang i juli 2023.