Fie Laursen afslører: Skal have ny skønhedsoperation
Fie Laursen har gennemgået en stor forvandling - på alle måder - siden hun brød igennem som blogger for små ti år siden.
Udseendemæssigt er der sket en hel del med den 25-årige influencer og amatørpornostjerne, fra vi så hende i blandt andet "Paradise Hotel".
Fie har fået lavet større bryster, og hun har gennemgået det risikable indgreb 'brazilian butt lift', hvor der bliver suget fedt ud fra kroppen, som så bliver sprøjtet ind i numsen.
Udover det har frøken Laursen også fået skiftet nærmest samtlige tænder i munden.
Nu skal Fie så igen under kniven, og det bliver igen i Tyrkiet, hvor hun også fik lavet numsen større. Det var også her, hun hævder, at hun døde under operationen og blev genoplivet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Fie Laursen har gennemgået mange kosmetiske indgreb, og nu er det altså tid til endnu et (Foto: Janus Nielsen)
- Jeg skal have lavet min næse til november i Tyrkiet. Det er ikke sponsoreret, og jeg ved ikke, hvor meget jeg kommer til at snakke om det, afslører Fie i en Instagram-story.
Og der er en særlig grund til, at skandalebloggeren ikke på nuværende tidspunkt har planer om at plapre løs om sin kommende operation.
- Sidst jeg snakkede om skønhedsoperationer, blev jeg næsten sagsøgt af Norges regering, siger Fie og fortsætter:
- Jeg vil altid indrømme det, hvis jeg får lavet noget. Jeg skjuler det ikke. Sidst jeg blev opereret kom Danmark og Norge efter mig med så meget drama, og jeg blev kaldt en dårlig rollemodel.
Det bliver en begivenhedsrig november for Fie, som også i den måned kommer hjem til Danmark, fordi hun skal i retten.
Det kan du læse mere om her: