Reality16. januar 2021

Fie Laursen er tilbage på Instagram: Det her bliver anderledes

For flere måneder siden blev Fie Laursen udelukket fra Instagram. Nu er den udskældte blogger tilbage med endnu en ny profil, som ifølge hende selv bliver helt anderledes
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Instagram valgte tilbage i oktober at slette Fie Laursen fra det populære sociale medie.

Det betød, at den danske skandaleblogger mistede sin profil med mere end 330.000 følgere.

Kort efter oprettede Fie dog en ny profil på Instagram, hvor hun fortsatte med sine erotiske billeder og reklamer for pornosiden OnlyFans. Den blev dog også fjernet.

Og selv om Fie over for SE og HØR, at hun vil gå tilbage til at bruge sin gamle profil, så har hun nu alligevel oprettet en helt ny.

- Jeg fik alle de følgere fra ting, jeg ikke kan spejle mig i længere, og derfor vil jeg starte forfra, forklarer frøken Laursen om sin beslutning i den første spørgerunde på profilen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20200525_jsu6314-1.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Fie er igen klar på Instagram (Foto: Jesper Sunesen)

Fie hævder på sin nye profil, at hun er helt færdig med alle former for reality-tv, og at hun gerne vil af med det image.

Derfor tager hun - ifølge sig selv - ikke sin gamle profil i brug. Der går dog flere rygter om, at Fie slet ikke har fået åbnet sin tidligere profil af Instagram igen.

Noget kunne tyde på, at Fie vil køre tingene anderledes på sin nye profil, end hun gjorde på de gamle. F.eks. vil hun ikke reklamere for sin OnlyFans-konto, fordi der er børn, der følger hende på Instagram.

Ligeledes valgte hun at slette to letpåklædte billeder fra sin profil, da en følger konfronterede hende med, at de var redigerede.

Ifølge Fie selv er der altså helt nye boller på suppen, når det kommer til Instagram. Alligevel valgte skandalebloggeren for to uger siden at starte et nyt projekt op, hvor hun auktionerer sig selv på nettet.

Læs mere om det her:

Sponsoreret indhold