Fie Laursen fik kritik for voldsomt tandindgreb: Nu viser hun resultatet frem
Bloggeren Fie Laursen må efterhånden være vant til at få kritik for de valg, som hun tager her i livet.
For nylig var hun en tur i Tyrkiet for at få lavet sine tænder.
Et indgreb, som hun fik meget kritik for, da det betød, at hun skulle have filet sine ellers sunde og raske tænder ned, så der kunne sættes porcelænsstykker, såkaldte "veneers", på stumperne.
Indgrebet rystede formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Kleist. Der mente, at det var en drastisk beslutning at tage. Det fortalte hun i et interview med B.T.
- Det er bare dumt at fjerne sundt væv. Du ville heller ikke frivilligt fjerne en rask lillefinger for at få en kunstig finger på, bare fordi den var pænere, sagde Susanne Kleist til B.T.
Siden kritikken ramte Fie Laursen, har hun dog fået lavet sine tænder færdig.
Resultatet viser hun frem på sine sociale medier.
Artiklen fortsætter efter billedet
Fie har også lavet en video på YouTube, hvor hun viser hele processen, hun har været igennem.
Her virker det heller ikke til, at hun er særligt berørt af den kritik, som hun blev ramt af i forbindelse med indgrebet.
Du kan se Fies video herunder
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube