Reality22. marts 2021

Fie Laursen fortryder: Dropper at vende hjem til Danmark

Det er ikke længe siden, at den 24-årige realitystjerne ønskede sig et hus i Danmark. Nu har hun helt droppet at vende hjem
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg tror ikke, folk forstår, hvor lidt lyst jeg har til at være i Spanien. Den eneste grund til, at jeg er her, er, så jeg ikke bliver chikaneret, når jeg er ude, lød det fra Fie i en TikTok-video for lidt mere end en måned siden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200525_jsu9033_0.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Foto: Jesper Sunesen

Og i den forbindelse søgte Fie, der på nuværende tidspunkt bor i Marbella, efter et hus i Danmark. Ikke til at bo i permanent - men for at ”bygge en base i Danmark”.

Husjagten er dog umiddelbart indstillet:

- Det er jo ingen hemmelighed, at man gerne vil hjem til Danmark og besøge sin familie, fortæller Fie til SE og HØR, inden hun afslører, at hun rent faktisk havde overvejet at flytte permanent hjem til Danmark:

- Jeg havde tænkt på det lidt, men nu har jeg valgt at blive hernede. Det er koldt i Danmark, og der er meget negativ stemning blandt mange mennesker, der kender mit navn, forklarer hun.

Frøken Laursen har i årevis været vant til at modtage negative beskeder. Men efter DR-dokumentaren ”Fie”, er det nu anderledes:

- Før var det 50/50 med kærlighed og had, men nu er det sådan 80 procent, der godt kan lide mig. Men der er ikke nogen som sådan, der går personligt til mig mere.

Alligevel har Fie på nuværende tidspunkt ikke lyst til at vende retur:

- Jeg gider bare ikke tage en chance. At man kommer hjem og folk chikanerer en på ens adresse og sådan noget igen, forklarer Fie, der således tidligere har oplevet, at folk har opsøgt hende privat.

- Der går lang tid, før jeg kommer hjem. Jeg er rigtig lykkelig hernede i Spanien og har rigtig meget ro i mig selv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/blokhavn_tsl_20200624_0020.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Fie Lausen bor sammen med sin bror Boris i Spanien. Foto: Thomas Laursen

Til november vender Fie dog alligevel hjem til Danmark. I hvert fald for en stund.

Hun er nemlig blevet stævnet af Forbrugerombudsmanden, fordi hun angiveligt har lavet skjult reklame på de sociale medier.

I den forbindelse skal frøken Laursen således møde op i Københavns Byret.

- De mener, jeg har lavet skjult reklame. De mener ikke, jeg har skrevet det rigtigt – man skal skrive det foran og ikke bagved, lød det i sidste uge fra Fie Laursen til SE og HØR om de tekster til diverse opslag på Instagram, hvor hun blandt andet har reklameret for et rejsebureau.

Forbrugerombudsmanden mener således, at realitykendissen laver skjult reklame og derved bryder reglerne, når hun ikke placerer ordet reklame det korrekte sted.

Fie Laursen tager dog stævningen og beskyldningerne med oprejst pande og griner en smule over hele miseren.

Hun glæder sig over, at hun i november kan slå sit besøg i Københavns Byret sammen med et glædeligt gensyn med venner og familie i Danmark.

Sponsoreret indhold