Reality6. marts 2020

Fie Laursen reklamerer for sugardating: Nu undskylder hun

Nok en gang er Fie Laursen kommet i modvind, efter hun valgte at reklamere for sugardating. Nu tager skandalebloggeren affære og undskylder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200220_dm_ex_on_the_beach_premierefest_003_0.jpeg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Endnu en shitstorm har ramt Fie Laursen, efter hun simpelthen valgte at reklamere for sugardating på sin Instagram-profil.

Det har fået mange mennesker til at rette kritik af den skandaleramte blogger, og avisen Politiken tog også sagen op. Nu bryder Fie selv tavsheden og kommer med en undskyldning.

- Jeg har lyst til at banke mit hovede ned i tasterne, imens jeg skriver dette indlæg. Er det mit ego, der hader når andre får ret? Eller er det fordi, jeg har indset, jeg endnu en gang har begået en fejl, som bliver diskuteret i hele landet, indleder Fie sit blogindlæg, som har titlen "Sugardating reklame... Undskyld!".

Frøken Laursen har inderligt fortrudt, at hun valgte at reklamere for en hjemmeside, som har til formål at sætte folk sammen, som har en interesse i enten at betale eller få betaling for at date.

- Lige nu føler jeg mig lidt som en kæmpe idiot for at have reklameret for sugardating på den måde. Den lille pige jeg selv var engang ville være så skuffet – og jeg prøver at huske hende, tænke tilbage på dengang jeg var yngre. Jeg var sgu også letpåvirkelig. Jeg havde ikke influencere til at påvirke mig dengang. Måske er det derfor jeg selv skal lære at forstå, den magt min stemme har, skriver Fie.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/082_reality_awards_2020_roed_loeber_2sl0751-1.jpg
 Foto: Søren Lamberth

Fie Laursen er for nyligt gået fra sin norske ekskæreste Daniel Cristino. De to har i dag et noget anspændt forhold til hinanden (Foto: Søren Lamberth)

Fie bliver især skudt i skoene, at hun ikke er en god rollemodel for sine mange unge følgere, når hun på den her måde reklamerer for sugardating. Det kan hun nu godt selv se.

- Jeg har ikke nogen børn omkring mig. Jeg er kun i selvskab med voksne, så jeg glemmer ofte, at der er de yngre, som både tænker og føler anderledes – og det arbejder jeg på at huske mig selv på.

Nej til løn

I blogindlægget pointerer Fie flere gange, at hun nu vil forsøge at være en bedre rollemodel for sine unge følgere.

Samtidig skriver hun, at hun ikke har tænkt sig at tage imod den løn, som hun har fået for reklamen.

- Den løn, jeg skulle have fået af sugardating siden, har jeg givet til ham, som skaffede mig jobbet så jeg ikke selv får en krone. Det er uforsvarligt at reklamere ud til unge at date mod betaling, skriver Fie og fortsætter sin kritik af sugardating:

- Det er ikke kærlighed, det er ikke ægte – og det kan være rigtig farligt. Så hold jer fra det.

Fie Laursen er ikke den eneste influencer, der har reklameret for sugardating-siden. Også hendes bror Boris Laursen har gjort det, ligesom "Paradise Hotel"-deltageren Lenny Pihl har det.

Sponsoreret indhold