I klammeri på bar: Fie Laursen smed drink i hovedet på eks
Engang var de smaskforelskede, men sådan er det bestemt ikke længere. Kendisbloggeren Fie Laursen og hendes tidligere kæreste Nicolai Andersen er bestemt ikke på talefod mere, og det hele kulminerede i weekenden, da de stødte ind i hinanden på natklubben Enza.
Det fortæller Fie Laursen til Realityportalen.dk.
Fie Laursen i ulovlig bommert
- Nikolai har haft så travlt med at svine mig til på nettet, efter jeg slog op. Og på natklubben skubbede han til mig, da jeg kom gående ind. Jeg blev så sur, og senere på aftenen fyrede jeg en drink i nakken på ham, fortæller Fie og tilføjer:
- Jeg fortryder det ikke. Han fortjente den. Jeg håber, han stadig stinker af tranebær/vodka, for med hans opførsel fortjener han det, siger kendisbloggeren.
Nikolai Andersen har selv bekræftet episoden på det åbne chatforum ask.fm, hvor han tilføjer, at han efterfølgende fik Fie Laursen og hendes veninde smidt ud. Men dét passer ikke, lyder det fra kendisbloggeren:
- Han prøvede at få mig smidt ud af natklubben, men vagten grinte også bare af situationen, og så festede vi videre, fortæller Fie, der har en helt anden side af den historie. Ifølge hende var det nemlig ham, der blev smidt ud.
Fie Laursen: Jeg er gravid
Fie Laursen slår fast: Jeg er single
- Jeg sagde til ham foran vagten: “Hvis du skal prøve at få mig smidt ud, fordi jeg kaster en drink, så kan jeg sige, at du skal vise noget ID til vagten her”. Og så blev der bare grint af ham, og han blev smidt ud. Han er ikke gammel nok til nattelivet, siger Fie Laursen til Realityportalen.dk.