Reality17. marts 2021

Fie Laursen stævnet: Nu rejser hun hjem til Danmark

Den tidligere realitystjerne skal møde i retten, fordi hun ifølge Forbrugerombudsmanden har lavet skjult reklame på Instagram
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Og nu er turen så kommet til den garvede tv-personlighed, Fie Laursen, der ifølge Forbrugerombudsmanden har brudt reglerne:

- For lang tid siden var jeg til en afhøring inde hos politiet, fordi Forbrugerombudsmanden mente, at jeg havde lavet skjult reklame, forklarer Fie Laursen til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200525_jsu9187.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Foto: Jesper Sunesen

Det er mere end et år siden, at Fie var til afhøring hos politiet. Men det er således først nu, hun modtager et brev om, at hun til november skal møde op i Københavns Byret.

Forbrugerombudsmanden har valgt at stævne Fie Laursen:

- De mener, jeg har lavet skjult reklame. De mener ikke, jeg har skrevet det rigtigt – man skal skrive det foran og ikke bagved, forklarer Fie Laursen om de tekster til diverse opslag på Instagram, hvor hun blandt andet har reklameret for et rejsebureau.

Forbrugerombudsmanden mener således, at den garvede influencer og realitykendis laver skjult reklame og derved bryder reglerne, når hun ikke placerer ordet reklame, det korrekte sted.

Og det er tydeligt, at Fie Laursen langt fra er enig i påstandene:

- Jeg har jo skrevet reklame og givet udtryk for reklame, men for dem er det så ikke godt nok.

Desuden mener hun, at ”det er latterligt”:

- Hvor skal man vide det fra? Jeg har jo sagt reklame og givet udtryk for det flere gange, forklarer frk. Laursen om diverse eksempler på indhold, hvor hun ifølge Forbrugerombudsmanden ikke har overholdt reglerne.

Fie mistænker, at der er en helt særlig årsag til, at det netop er hende, der skal møde op i retten:

- Det virker lidt som en personlig hetz, forklarer Fie, der ofte har talt negativt om netop Forbrugerombudsmanden:

- Jeg tror, de gør det, fordi de har et personligt problem med mig. De er altid ude og snakke grimt om mig og sige, at jeg burde fjernes fra de sociale medier.

Derfor mener Fie da også, at en stævning er i overkanten:

- Jeg ser ingen grund til at gå efter mig, når jeg ikke er en af dem, der laver skjult reklame.

Fie Laursen tager dog stævningen med oprejst pande og griner en smule over hele miseren.

Hun glæder sig over, at hun i november kan slå sit besøg i Københavns Byret sammen med et glædeligt gensyn med venner og familie i Danmark.

Sponsoreret indhold