Fie Laursen til afhøring hos politiet: Risikerer kæmpe bøde
”Anmeldt og til afhøring hos politiet”.
Sådan indleder Fie Laursen sit seneste indlæg på sin blog.
I det længere blogindlæg åbner realitydeltageren – og bloggeren – op for endnu en svær personlig kamp, der ramte hende kort efter, hun var blevet udskrevet efter sit selvmordsforsøg.
Det er dog først nu, at Fie Laursen åbner op om denne sag, der handler om skjult reklame – noget som Forbrugerombudsmanden mener, hun har begået både i Instagram-opslag, videoer og i blogindlæg:
- Jeg kan slet ikke beskrive hvor hårdt det var, at skulle tage stilling til alle de papire, jeg skulle læse og forsvare mig imod. Det er sådan at jeg modtog en mail med alt de ville anmelde mig for, igennem årene hvor de mente jeg ikke havde givet udtryk for at reklame, tydeligt nok. Jeg var forbandet høj på min nye anti psykotiske medicin, træt, forvirret og stresset, så min mor satte sig ned med alle siderne og læste deres regler, fortæller Fie Laursen på sin blog, inden hun tilføjer, at den kvindelige politibetjent, der afhørte hende var ”rolig og sød”:
Influencer og Skjult reklame
I august kom det frem, at fire influencers var blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for skjult reklame.
I samme ombæring fik ti andre en advarsel – en såkaldt indskærpelse – for ikke at markere, at der var tale om reklame tydeligt nok.
Politianmeldelserne kom, efter Forbrugerombudsmanden havde undersøgt 37 konkrete influenceres kommercielle opslag på de sociale medier.
Desuden havde Forbrugerombudsmanden taget stikprøver fra en række profiler med over 100.000 følgere.
- Jeg følte mig ikke angrebet eller at jeg var en kriminel. Det er deres første sager, som de her så de skal selv lige forstå dem og sætte sig ind i dem og derfor har jeg stadig ikke hørt tilbage, om jeg skal i retten. Jeg får nemlig det valg, hvis politiet går videre med det, at jeg skal betale en bøde på op til 70.000 kr, mener jeg det var – eller også skal jeg tage sagen i retten og kæmpe for mig selv, hvilket jeg 100% har tænkt mig at gøre, fortæller Fie Laursen videre.
Hun mener, at hun har gjort sine følgere opmærksomme på, når der var tale om reklame, og hun mener også, at hun har oplyst, at der var tale om reklame eller sponsoreret indhold tidligt nok både i sine videoer, billeder og blogindlæg.
SE og HØR har talt med Fie, der fortæller, hvad status er lige nu:
- Politiet skal nu vurdere, om der skal laves en retssag ud af det. Men jeg vil virkelig få et chok, hvis politiet vil lave en sag ud af det, for jeg føler ikke, politiet var imod mig. Jeg følte, de forstod, hvad jeg sagde, fortæller Fie, der vælger at stå frem med sin historie, fordi hun ved, at andre influencers også er blevet anmeldt for skjult reklame.
- Jeg synes, det er fucking unfair. Jeg føler, det er et personligt angreb, for når man læser det hele igenne, giver det ingen mening. Så tror bare, det er et forsøg på nemme penge, lyder det videre fra Fie Lausen.
I kølvandet på anmeldelsen har Fie Laursen gennemgået sine opslag og rettet dem, så hun nu er sikker på, at der ikke er noget at komme efter.
- Jeg har ikke slettet noget, og det kan jeg heller ikke, når der er tale om kampagner med firmaer, fortæller Fie Laursen til SE og HØR.
I august kom det frem, at fire influencers var blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden for skjult reklame.
I samme ombæring fik ti andre en advarsel – en såkaldt indskærpelse – for ikke at markere, at der var tale om reklame tydeligt nok.
Politianmeldelserne kom, efter Forbrugerombudsmanden havde undersøgt 37 konkrete influenceres kommercielle opslag på de sociale medier.
Desuden havde Forbrugerombudsmanden taget stikprøver fra en række profiler med over 100.000 følgere.