Reality18 timer siden

Følsom Skinz har hjertet med i "Spillet": Vil ikke være et røvhul

Vil man gå på kompromis med alle sine værdier for at vinde TV 2-programmet "Spillet" og tage førstepræmien med hjem? Nej, svarer musikeren Skinz
Mohamed "Skinz" Ahmed medvirker i TV 2s sæson af "Spillet".
Mohamed "Skinz" Ahmed medvirker i TV 2s sæson af "Spillet".
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Musikeren Skinz afslører fremtidsplaner

- I sidste ende gider jeg ikke være et røvhul for at vinde et spil.

Sådan lyder meldingen fra hitmageren Mohamed "Skinz" Ahmed i dagens nye afsnit af "Spillet", da han stod midt i kampens hede og hans 'gruppe' - imod hans vilje - endte med at stemme Jeanette Ottesen ud af programmet.

At ende med pengesummen i sidste ende, vægter nemlig ikke højere, end at han kan se sine meddeltagere i øjnene, efter kameraerne slukker.

- Jeg kan jo allerede drage nogle paralleller fra "Spillet" til den rigtige verden, og der ved jeg jo allerede, hvordan jeg vil være som person. Så jeg brugte lidt af min adfærd fra den virkelige verden til at være mig selv inde i spillet, fortæller han.

Og selv om det langt fra er alle af programmets deltagere, der gør brug af den "farlige" taktik som han, så har musikeren konsekvensberegnet risikoen ved sin strategi.

- Jeg vil vove at sige: En kombination af ærlighed og sejr, og så må man se, om det giver mening, siger han og uddyber:

- Jeg har intet drama i mit liv. Jeg skal nok tage konflikten, hvis det gavner mig, ellers har jeg meget nemt ved at kigge den anden vej.

Det betyder også, at han den dag i dag med et smil på læben kan fortælle, at hans vennekreds har fået vokseværk.

- Jeg er blevet en oplevelse rigere og har fået et par venner ud af det også.

Sponsoreret indhold