Amalie Szigethy afslører: Havde det forfærdeligt under "Forsidefruer"-optagelser
Det er ikke altid, at ting er, som de ser ud til på tv. Og det gjorde sig således også gældende i går, da første afsnit i sæson ni af ”Forsidefruer” rullede over skærmen.
Selv om Amalie Szigethy i den grad var glad, da hun afslørede kønnet på sin datter, Hannah, der kom til verden i slutningen af november sidste år, så havde den garvede realitypersonlighed det decideret forfærdeligt under optagelserne til det populære program.
- Det var et lykkeligt tidspunkt hos mig, så det er virkelig dejligt, at seerne kan få lov til at følge med i det, lyder til en begyndelse fra Amalie.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Foto: Kaspar Wenstrup
- Men jeg døjede meget med kvalme – og det synes jeg godt, jeg kan fornemme i programmerne. Jeg synes, det var rigtig hårdt at optage, fordi jeg have det så skidt, fortæller ”Forsidefruer”-stjernen til SE og HØR.
Og der er vist ingen tvivl om, at Amalie Szigethy var på voldsomt overarbejde, da optagelserne til den nyeste sæson skulle i kassen:
- Så når jeg var på, så prøvede jeg alt, hvad jeg kunne. Men jeg kan jo godt se forskel på ”ikke-gravid-Amalie” og ”Amalie-med-kvalme”. Jeg havde det ikke godt.
Det var dog ikke kun den søde afsløring af kønnet på lille Hannah, der var omdrejningspunktet.
Du kan se det nyeste afsnit af ”Forsidefruer” hver torsdag på Viaplay og på TV3 klokken 20.