Forsidefruer27. januar 2022

Amalie Szigethy fuld og følelsesladet: Kommer med kæmpe undskyldning

Det er en tre år gammel diskussion, der i sæsonpremieren på ”Forsidefruer” får den 30-årige realtystjerne, Amalie Szigethy, til at komme med sin undskyldning
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er, som om det populære TV3-program altid er garant for både underholdning og drama. Og i den nye sæson af ”Forsidefruer”, som har premiere i dag, får seerne da også et dramagensyn med en gammel diskussion, når frøken Szigethy vælger at give sin ”Forsidefruer”-kollega, Gunnvør Dalsgaard, 39, en undskyldning.

Diskussionen, som har adskillige år på bagen, handler i udgangspunktet om bæredygtighed. Og her er de to involverede fruer ikke ligefrem.

Men under diskussionen bliver der brugt ord som ”ondskabsfuld” og ”bitter”. Noget, der i sidste ende får Gunnvør til at forlade den frokost, som fire af fruerne ellers er i færd med.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/amalie_fortaeller_om_ekskaeresten.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Foto: Kaspar Wenstrup

I første episode af den 11. sæson har Janni Ree arrangeret fødselsdag for Amalie, der runder 30 somre.

Og det er således i forbindelse med fødselsdagsmiddagen, hvor frøken Szigethy har fået rigelige mængder alkohol, at hun både smider komplimenter efter alle fruerne – og desuden undskylder for de ting, hun sagde i forbindelse med den gamle diskussion om bæredygtighed.

Undskylder, accepterer og tilgiver

- Det handler ikke så meget om, at jeg skylder hende en undskyldning. Det handler lige så meget om at tilgive det selv – at undskylde overfor sig selv. Forstået på den måde, at man ligesom accepterer, at alle mennesker i livet kan have det svært. Og det er ikke nødvendigvis din skyld, når andre mennesker, gør dig ondt. Det kan være noget i deres eget liv, forklarer Amalie til SE og HØR.

- Så på den måde, inde i mit hoved, så er det mere sådan en ”jeg er fuld, men jeg tilgiver det, og jeg siger undskyld, fordi der mange, der har det hårdt i livet”.

- Og jeg tror ikke, at Gunnvør har haft det helt nemt. Så jeg tror bare, jeg er i sådan en drunkness-symbiose, hvor jeg bare er sådan ”peace, love, harmony til alle mennesker”, lyder det videre fra Amalie.

- Jeg tilgiver og kommer videre, og hvis der er nogen, der har lyst til en undskyldning fra mig, så skal jeg da være den første til at give den. Og det er det, jeg så gør.

I sæsonpremieren på ”Forsidefruer” er det tydeligt, at Gunnvør sætter pris på Amalies ord og undskyldning.

Du kan se det første afsnit af sæson 11 på Viaplay allerede nu og på TV3 i aften klokken 20.00.

Sponsoreret indhold