Efter kæresterygter: Nu bryder Gunnvør tavsheden
Siden efteråret har der været rygter om, at forsidefruen Gunnvør Dalsgaard havde en ny fyr i sit liv.
Den nye fyr var jetsetteren Martin Jørgensen, som hun blandt andet blev spottet i byen med af Her & Nu's fotografer.
Gunnvør har dog ikke selv haft lyst til at kommentere det nye forhold, men ved dagens pressemøde på den nye sæson af "Forsidefruer", løftede hun alligevel lidt af sløret for sit kærlighedsliv.
Er der stadig en fyr i dit liv?
- Jeg er jo ikke sådan en, der trives helt vildt godt med at ytre mig om mit privatliv. Jeg vil bare sige, at jeg er rigtigt, rigtigt glad, fortæller Gunnvør.
Så det betyder, at der er en fyr i dit liv?
- Haha. Det behøver det jo ikke at betyde. Jeg er ikke helt ivrig for at kommentere på noget.
Men er du single?
- Arh! De der trickspørgsmål. Det er sjovt.
Men er du single?
- Nej, men for helvede. Jeg er ikke single. Kan du ikke bare skrive, at jeg har det godt?
Dermed må man altså konkludere, at Gunnvør er i et kærlighedsforhold.
Om det så er med Martin Jørgensen, har hun dog ikke lyst til at komme yderligere ind på.
Artiklen fortsætter efter billedet
Gunnvør Dalsgaard ved dagens pressemøde på "Forsidefruer". (Foto: Kaspar Wenstrup)
Gunnvør var i mange år en fast del af de røde løbere, da hun var kæreste med Oliver Bjerrehuus.
Allerede dengang følte hun, at hun delte for meget af sit privatliv.
- Jeg har aldrig haft nogen drøm om at få mit privatliv luftet i offentligheden. Og det synes jeg virkelig, at jeg har stået model til i rigtigt mange år, siger hun og fortsætter:
- At jeg medvirker i det her program, er ikke det samme som at sige, at jeg ikke må holde noget privat. Det er virkelig vigtigt for mig at værne om mit privatliv, så jeg har ikke lyst til at kommentere det, men jeg har det rigtigt godt.