Gunnvør siger stop for børnenes "Forsidefruer"-deltagelse
Når "Forsidefruer" får premiere på sjette sæson til efteråret, kommer alt ikke til at være som det plejer.
Gunnvør Dalsgaard har nemlig taget en stor beslutning.
Fra næste sæson kommer Gunnvørs tre børn nemlig ikke til at være en del af det populære realityprogram. Det skriver Realityportalen.dk.
- Jeg har ikke lyst til at være en mor, der træffer beslutninger henover deres hoveder. Det er jo mig , der træffer den slags på deres vegne. Men de er jo ikke så gamle, at de ved, hvad det er, de indgår i, fortæller Gunnvør til Realityportalen.dk og fortsætter:
- Jeg vil ikke eksponere dem så meget mere i medierne, siger Gunnvør Dalsgaard om årsagen til sin beslutning.
Dermed er det altså slut med at se 9-årige Sigga, 6-årige Hanna og 2-årige Hugo på skærmen på TV3.
Gunnvør Dalsgaard med sine tre børn i Tivoli. (Foto: Mikael Rieck)
Det er endnu ikke meldt ud, hvornår den nye sæson af "Forsidefruer" får premiere.
Men det er dog sikkert, at den nye sæson bliver med deltagelse fra alle seks fruer, der også var med i femte sæson af programmet.
Femte sæson af programmet sluttede med et stort anlagt talk-show, hvor det viste sig, at der var alt andet end god stemning mellem Gunnvør Dalsgaard og Karina von d'Ahe.
Ingen tvivl længere: Hede kys mellem Shawn Mendes og Camila Cabello
- Jeg har følt, at der har været kold luft fra din side efterfølgende. Jeg følte mig ladt i stikken. Og jeg havde ringet flere gange inden og fortalt, at jeg var rigtigt nervøs over den tur, fortalte Karina til Gunnvør.
Det var en tur til Dubai, der havde sat en kile i deres venskab. Blandt andet kom det i talk-showet frem, at Karina efter turen havde slettet Gunnvør fra Facebook.