Forsidefruer6. september 2018

Janni om at lave bummelum: Jeg er en lille smule autistisk

I aftenens afsnit af "Forsidefruer" skal Janni, Jackie, Gunnvør og Tina på tur til Spanien
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/60_12.jpg
 Foto: Aller Media

I aftenens afsnit af "Forsidefruer" inviterer Gunnvør tre af de andre fruer på et pilates-ophold i Spanien.

Her skal de slappe af, spise sundt og dyrke en masse pilates, men der er dog et lille problem for Janni.

Hun skal nemlig dele toilet med Jackie, og det er hun ikke meget for.

- Jeg har det meget dårligt med at dele toilet, fortæller Janni de andre kvinder, inden hun forklarer, hvorfor hun ikke er meget for at skulle dele med andre.

Ud fra Jannis eget udsagn, så får hun stress, da det går op for hende, at hun ikke får sit eget toilet.

- Jeg kan jo godt lide at have mit eget badeværelse og mit eget toilet, fordi jeg er sådan et menneske, der har mine små vaner. Jeg er sådan lidt autistisk, fortæller Janni, inden hun deler endnu flere detaljer om sine toiletbesøg:

- Og når jeg skal på toilettet og lave det store, så går jeg rundt i cirkler og varmer op til det. Og tænk, hvis hun nu får taget toilettet, så går der jo fuldstændig ged i mit toiletbesøg. Så kan jeg jo ikke eksistere, fortæller Janni.

Se klippet herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Det er meningen, at Jackie, Tina, Janni og Gunnvør skal på et sundt pilates-retreat i Spanien, men to af pigerne er måske ikke helt med på, at det hele skal være så sundt.

I lufthavnen er Jackie og Janni nemlig klar til at købe vodka med til turen.

- Jeg tror, at det bliver en smule for sundt, hvis det hele går op i juice og pilates, fortæller Jackie, der er klar til at rippe taxfree-shoppen i lufthavnen.

Se klippet herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

"Forsidefruer" bliver vist på TV3 i aften klokken 20.00.

Sponsoreret indhold