Forsidefruer26. oktober 2017

Janni Ree: Tina Lund beskylder mig for tyveri

Janni er rasende i aftenens afsnit af "Forsidefruer". Hun føler nemlig, at Tina Lund beskylder hende for at stjæle
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jannitina.jpg
 Foto: TV3

Janni Ree kommer helt op i det røde felt i aftenens afsnit af "Forsidefruer". Hun føler nemlig, at Tina Lund beskylder hende for at stjæle.

Efter Sarah Louises fest på Næsbyholm Slot har Tina nemlig mistet et par øreringe, som hun sidst så på det værelse, som Janni og Amalie boede på.

- Du må jo endelig ikke tro, at jeg siger, at der er nogen der stjæler. Det var bare, om de var der. Jeg kan ikke finde dem. Men det kunne jo være du lige havde taget dem med, siger Tina Lund blandt andet på en telefonsvarebesked, som hun har lagt på Jannis telefon.

Og det er den, der har fået Janni helt op i det røde felt.

- Da jeg får den besked, ringer jeg Tina op, og jeg siger: "helt ærligt, jeg har ikke taget dine øreringe", fortæller Janni til Amalie, Jackie og Sarah Louise.

Amalie synes dog, at Janni skaber unødigt drama.

Mens Sarah Louise også har fået et opkald fra Tina Lund, og hun har den samme opfattelse som Janni.

- Da jeg taler med hende, så siger hun ikke de der ting, der siger hun bare, at det var meget mærkeligt, at det var forsvundet oppe fra jeres værelse, og at det kun var jer to, der har været deroppe, fortæller Sarah Louise.

Hør Tina Lunds talebesked i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Amalie og Janni fortryder fuldskab

Både i sidste uges afsnit af "Forsidefruer" og i aftenens afsnit af programmet, kan man se, at Amalie og Janni får ret meget at drikke ved Sarah Louises fødselsdagsfest. Og det er faktisk noget, de godt kunne fortryde. Det fortalte de ved pressemødet forud for sæsonen på "Forsidefruer". - Der er jeg meget fuld. Der har jeg givet kameraholdene lov til at komme med første gang, jeg sådan drikker, efter jeg har fået Josephine. Og det er jo en krop, der ikke har fået alkohol i næsten to år, ikk? Og det siger jo sig selv. Puha, det gik helt... Puh, sagde Amalie om fødselsdagen på Næsbyholm Slot. Også Janni Ree ved godt, at hun har været lidt for fuld ved fødselsdagen på Næsbyholm Slot. - Jeg ved i hvert fald, at jeg har været temmeligt fuld nede på Næsbyholm Slot. Og der kan jeg næsten ikke huske de der fly-bys. Så jeg glæder mig ikke til at se det afsnit, fortalte Janni Ree. Hør også hvad Sarah Louise og Jackie fortryder i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Se flere billeder af forsidefruerne i galleriet herunder

Forsidefruer - sæson 2

Sponsoreret indhold