Forsidefruer28. marts 2019

Så er der drama i "Forsidefruer": Gunnvør er respektløs!

Har du savnet drama i "Forsidefruer", så skal du bare se med i aften, når Amalie går i flæsket på Gunnvør
https://imgix.seoghoer.dk/forsidefruer_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Der er drama i aftenens afsnit af "Forsidefruer", når Amalie Szigethy går i flæsket på Gunnvør Dalsgaard.

En frokost mellem Karina von d'Ahe, Janni Ree, Gunnvør Dalsgaard og Amalie Szigethy løber nemlig lidt af sporet.

- Jeg vil gerne spørge Gunnvør om noget. For da du var hjemme hos mig, vil jeg gerne høre, om der er noget mellem os, eller om du har et problem med mig, spørger Amalie i programmet.

Det mener Gunnvør dog ikke, at der var.

- Jeg tror selv, at du fornemmede det, for du sagde, at jeg tog det personligt. Og der tænkte jeg bare, om der var et eller andet, siger Amalie.

Det viser sig, at det hele handler om noget, der er sket i programmet "Fruer uden Filter", hvor Amalie gjorde grin med den måde, som Gunnvør sagde hej til Sarah Louise på.

Gunnvør forklarer efterfølgende, at det handlede om, at pigerne havde haft en samtale om bæredygtighed, der var løbet af sporet.

– Jeg vil ikke være hellig, for jeg er ikke sådan en, der sorterer sindssygt meget skrald, men jeg kan mærke, at hvis man siger, man er ligeglad med det, så synes jeg, at det er en meget luksuriøs holdning at have, fastslår Gunnvør i aftenens afsnit.

Hele diskussionen var startet hjemme hos Amalie i hendes lejlighed, og det var også faldet Amalie for brystet.

– Du har dine meninger og dine holdninger, og jeg har mine holdninger og mine meninger, men så føler jeg nogle gange, at du bliver forarget. Du kan ikke rigtig forstå og sætte dig ind i det, og det er ikke rart at være sammen med, specielt ikke hjemme i mit private hjem. Så synes jeg, at man skal vise en eller anden form for respekt, langer Amalie ud efter Gunnvør.

– Jeg har ikke nogen respekt for folk, der er ligeglade med bæredygtighed, lyder svaret fra Gunnvør til Amalie.

Og hun er lynhurtig til at svare igen.

– Nej, men så skal du bare ikke komme hjem til mig en anden gang. Det var ondskabsfuldt, det du gjorde, raser hun i aftenens afsnit.

Se klippet herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

"Forsidefruer" bliver sendt klokken 21.00 på TV3.

Sponsoreret indhold