Forsidefruer30. juli 2017

Sarah Louise er blevet single

Forsidefruen Sarah Louise Christiansen er nu alenemor til tre små børn
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-42291.jpg
 Foto: Aller Media

Forsidefruen Sarah Louise Christiansen er blevet single. Det afslører hun selv på sin blog.

- I har måske kunne fornemme det og set at jeg har været meget alene med ungerne. Jeg har været meget ked af det og jeg har ikke været klar til at dele min nye status med verden. Michael og jeg har af private årsager valgt at gå hver til sit, skriver Sarah Louise på sin blog.

Her fortæller hun også, at det faktisk er et stykke tid siden, at parret gik fra hinanden.

- Det er faktisk ved at være noget tid siden at det skete, jeg skulle bare lige sluge det hele og vende blikket i en ny retning, skriver hun på bloggen.

Lige nu ønsker Forsidefruen ro til at være sammen med sin tre børn, men hun slår fast, at parret stadig er venner, ligesom de stadig har en virksomhed sammen. SE og HØR kunne tidligere i år afsløre, at Sarah Louise og Michael Handryciak slet ikke delte adresse sammen, og at de ikke havde gjort det siden 2014. Han havde nemlig adresse i Lyngby, mens det kun var Sarah Louise, der havde adresse i villaen i Skodsborg. – Da Michael og jeg fandt sammen igen, valgte vi at beholde hvert sit hjem, da det var skidt for ham at sælge på daværende tidspunkt. Lejligheden er endnu ikke solgt, fortalte Sarah Louise Christiansen i marts til SE og HØR. Og det er nok meget heldigt for Michael, at han ikke har solgt lejligheden, nu hvor han og Sarah Louise ikke længere sammen. Sarah Louise har tidligere skrevet om livet som enlig mor på sin blog. Der var hun dog stadig sammen med Michael, men han var på forretningsrejse i Kina, og derfor fik hun en forsmag på, hvordan livet med tre små børn var. - Jeg har meget respekt for de kvinder, der alene opdrager tre så små børn for hold da magle, hvor er man sat til dørs uden nogen former for pauser, når de er syge. Jeg "lever livet" som enlig mor disse dage, og jeg er fuldstændig kørt over, skriver hun på sin blog. Bruddet mellem hende og Michael Handryciak kommer i et år, hvor de både har været på ferie i Thailand og i Grækenland. Begge ferierne var ikke helt vellykkede, da de begge indeholdt besøg hos det lokale sygehusvæsen. I Thailand blev Michael indlagt på sygehuset, da man frygtede, at han var blevet ramt af meningitis. Og i Grækenland var det så sønnen Arthur, der var blevet ramt af skoldkopper. Se flere billeder af Sarah Louise Christiansen i galleriet herunder

Skønne Sarah Louise

Sponsoreret indhold