Forsidefruer6. februar 2020

Se det akavede øjeblik: Her mødes Amalie og Janni for første gang efter KÆMPE konflikt

Den nye sæson af "Forsidefruer" byder på et akavet møde mellem Janni Ree og Amalie Szigethy
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-02-06_kl._09.32.26.png
 Foto: Nent Group

En konflikt at dimensioner brød ud i lys lue sidste år, da Amalie Szigethy og Janni Ree røg i totterne på hinanden.

I aftenens "Forsidefruer", ser man dem møde hinanden for første gang, efter deres konflikt. Det bliver et akavet øjeblik.

Det er i forbindelse med Jackie Navarros babyshower, at de to kvinder igen skal stå ansigt til ansigt.

- Det skal nok blive godt, beroliger Gunnvør veninden Janni forud for Amalies ankomst til festlighederne.

Alligevel er Janni nervøs for mødet med sin tidligere bedste veninde.

- Jeg kan være lidt nervøs for, hvordan det kommer til at gå i dag. Men jeg ved, hvordan jeg selv vil være. Jeg vil være sød og høflig, som jeg altid er, slår Janni fast.

Allerede ved Amalies ankomst bliver det dog en lille smule akavet.

Hun får nemlig trådt Janni over tæerne.

- Jeg tænker, at der er noget symbolsk ved det, lyder det fra Janni, efter Amalie er ankommet til festlighederne med nerverne siddende udenpå tøjet.

Den nervøse stemning bliver da heller ikke opløst lige med det samme.

- Man kan jo mærke, at man har haft noget med en person, og det er aldrig særligt rart. Og jeg kan også mærke på Gunnvør, at hun er helt oppe på dupperne. Det er jo sådan lidt os alle sammen, der er mærket af det, fortæller Janni i klippet fra aftenens program.

Ved babyshoweret skal forsidefruerne selvfølgelig sidde sammen ved et bord, og der har Janni og Gunnvør sørget for, at Amalie ikke skal sidde ved siden af dem.

- Der er jo bordkort på bordet, og jeg tror da helt sikkert, at Janni og Gunnvør har tænkt, hvor de skal sætte mig, lyder det fra Amalie.

Se det akavede første møde herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Den nye sæson af "Forsidefruer" har premiere i aften klokken 20.00 på TV3 og Viaplay.

Sponsoreret indhold