Fra sommerflirt til sutteflaske: Så hurtig har Nynne Larsen og Peter Birch rykket
LÆS OGSÅ: Nynne og Peter forklarer, om graviditet var planlagt
De er begge kendt fra realityverden, hvor ”Paradise Hotel”, ”Divaer i Junglen” og ”Dagens Mand” ikke havde været det samme uden deres medvirken.
Derfor var det også ganske passende, at det var på skærmen, Peter Birch og Nynne Larsen fik et godt øje til hindanden.
I sommer deltog de begge i programmet ”Sommer i Magaluf”, og sørme om ikke Amor med de berømte pile ligeledes var at finde i festbyen.
I hvert fald faldt den i dag 41-årige Peter Birch og 29-årige Nynne Larsen pladask for hinanden midt på Mallorca, og siden er det gået stærkt. Rigtig stærkt.
Parret fortæller mandag, at de skal være forældre til oktober, og dermed ser sommeren 2025 ud til at blive noget mindre festlig, som Nynne Larsen selv gør opmærksom på i et Instagram-opslag.

Under et år sammen
At sige, de to tv-kendisser har taget forholdsskridtene hurtigt, vil næsten være en underdrivelse.
I juli beskrev Peter deres forhold som en ”sommerflirt”, da SE og HØR mødte parret på Musik i Lejet.
En titel, som Nynne på det tidspunkt godt kunne godkende.
Flirten udviklede sig og slutningen af 2024 kunne de så endelig stå frem foran pressen som par.
- Jo, vi er kærester, lød det fra Ulven Peter til forpremieren ved ”Paradise Hotels” nyeste sæson.
En måned senere i januar 2025 lød meldingen, at det var sommerfugle i maven og nyforelskelse, der fyldte i hverdagen.
Nu har Nynne Larsen svært ved at passe sit tøj, da hun er gravid med Peter og sit første barn.
Hun indrømmer selv gerne, at det hele er gået hurtigere, end de regnede med.
- Det er ingen hemmelighed, at den var der i første hug, og det tror jeg ikke, vi havde regnet med qua vores alder, fortæller tv-divaen, som fylder 30 i næste måned.
Læs mere om Peter og Nynnes reaktion på graviditeten her.