Frank rørt i ”Gift ved første blik”: Det er jeg bekymret for

LÆS OGSÅ: Frank Schytte fortryder, at han nævnte "den skide hårfarve" i "Gift ved første blik"

Som Frank Schytte sidder foran terapeuten i ”Gift ved første blik”, får han våde øjne. Nu forklarer han til SE og HØR, hvad det er, der sker i ham, mens han sidder der i den private session, som denne aften er synlig for hele Danmarks befolkning.

- Jeg bliver rørt på grund af alt det, der er på spil. I bund og grund udspringer det af forrige afsnit, hvor der er nogle ting, der ikke er, som de skal være – som jeg kommer til at sige lidt bombastisk. De følelser trænger sig på nu: Lykkes det her eksperiment alligevel ikke? Er der for meget på spil?

Frank frygter, at han og Anette er for forskellige – for eksempel fordi hun er planlæggertypen, og han tager tingene mere, som de kommer – og at den forskel er for stor til, at de kan forblive sammen.

- Det er min oplevelse, at Anette i sit liv kører en strategi, hvor hun styrer det hele og ved, hvad der skal ske i morgen. Det har jeg slået mig på hele vejen. Og det har altså ikke noget at gøre med, om hun er lyshåret eller mørkhåret, understreger Frank og fortsætter:

- Hverken Anette eller jeg vil lave hinanden om. Man er nødt til at se det gode i en anden person for at danne et godt makkerskab. Men Anettes kontrol larmer i mit sind og får mine parader op. Og det får jeg en erkendelse af op til den terapisession.

Derudover fortæller Frank Schytte, at han fortæller terapeuten om en bekymring, som ikke bliver vist for seerne i det endelige program. Noget, som er meget vigtigt i et parforhold: Den romantiske kemi.

- Det kommer ikke med, men jeg har en bekymring omkring mine følelser og det, der skal røre sig. Så bliver jeg bare pisseked af det, for hvad nu, hvis jeg alligevel ikke når derhen, hvor jeg gerne vil. Det er primært det, jeg er bekymret for.

- Ved at tage paraderne op, kommer den romantiske kemi jo ikke til at blomstre. Men jeg vil gerne savne og have sommerfugle i maven. Det er mange år siden, jeg sidst var gift og forelsket, men jeg kan godt huske det.

Frank forlader dog terapien med en lyst til at give forholdet en skalle.

- Jeg synes, det er hårdt at krænge sig selv ud. Men jeg går åben derfra og vil give den alt det sidste, den kan trække. Er der noget, Anette og jeg vil, så er det at nå i mål sammen. Vi har det samme drive: Vi vil lykkes i det her. Men det skal ikke være på enhver bekostning. Man skal ikke nøjes. Man kan godt dreje på nogle knapper, men vi laver ikke os selv om for at være sammen.