Frederik Skovbjerg knust: - Så skete det, der ikke måtte ske
Og det kan man godt forstå. For Frederik Skovbjerg, som for nyligt var med i "Ex on the Beach All Stars", skal nemlig holde jul helt alene.
- Så skete det, der ikke måtte ske, indleder Frederik en nedtrykt opdatering på sin Instagram-story og fortsætter:
- Lige som vi skulle ud ad døren, modtager jeg desværre et opkald om, at en i familien er smittet med Covid-19, som de fleste har været i selskab med.
Det betyder, at den populære tv-kendis ikke kan holde jul som planlagt. Her skulle han sammen med datteren Klara hjem til sin familie for at fejre højtiden.
Men efter det ærgerlige smittetilfælde, kommer Frederik nu til at skulle tilbringe juleaften alene i sin lejlighed i København.
Artiklen fortsætter under billedet...

Frederik var senest på skærmen, da han var med i den aktuelle "Ex on the Beach All Stars" (Foto: Søren Lamberth)
- Af den årsag kan Klara og jeg ikke tage hjem til familien, skriver Frederik og fortsætter:
- Jeg kan heller ikke byde min lille prinsesse at holde jul alene med mig. Af den grund kommer hendes mor og henter hende i aften, så hun kan få en ’rigtig’ juleaften.
Man kan hurtigt fornemme, at humøret er helt i kulkælderen hos Frederik, som havde set frem til at holde jul med familien og især sin datter.
- Det bliver juleaften alene for mit vedkommende og allerværst uden min lille prinsesse. Jeg håber ikke, at andre når at få denne kedelige besked, inden i skal holde jul med jeres familier. Glædelig jul herfra, slutter Frederik af.