Friede i "Fede forhold": Nu er Tina og Isabel blevet forældre
– Vi er totalt forelskede, og det er den bedste følelse at være nogens mor.
Sådan lyder det fra Tina og Isabel, der netop er blevet forældre til deres første barn.
LÆS OGSÅ: “Fede forhold”-parret Tina og Isabel i lykkerus: Er blevet gift
Datteren Freja kom til verden søndag 27. august ved kejsersnit og har blandt andet fået kælenavnet "verdens dejligste pige" af parret, der beskriver oplevelsen som kærlighed ved første blik.
Tina og Isabel blev kendt i DR-programmet "Fede Forhold", hvor Isabel i sidste afsnit faldt på knæ og friede til Tina, der straks sagde ja.
I juni 2022 blev parret gift – og nu har Tina og Isabel altså fået et kærlighedsbarn.
Da SE og HØR får en kort kommentar tirsdag aften, har de begge hænderne fulde for at få gang i amningen.
- Vi har det godt efter omstændighederne, vi er dog trætte. Det har været nogle meget lange dage, fortæller Isabel.
Parret er stadig indlagt med Freja.
Tidligere i år afslørede Tina og Isabel, at det har været en lang og sej kamp at opnå graviditet, og at de har fået hjælp af en privat fertilitetsklinik, efter det ikke lykkedes gennem det offentlige system.
Siden har Tina, der har båret barnet, haft en forholdsvis uproblematisk graviditet, hvor hun mest har døjet med halsbrand, fortæller hun på Instagram.
Se billederne af lille Freja her: