Geggo afslører: Ukendt bror er med i nyt tv-program
Det kom som en kæmpe overraskelse – ikke mindst for hovedpersonen selv – da det i april kom frem, at Stephanie "Geggo" Salvarli havde en ukendt bror.
En dna-test, som hun tog tilbage i 2017 for at fastslå sin etnicitet, gjorde nemlig, at hun for nylig fik et DNA-match med en mand, som viste sig at have samme far som hende.
Og i det seneste afsnit af "Helt Ærligt", får brormand Nicki for første gang taletid.
Nicki fortæller, at han "tager den, som det kommer", når det kommer til at blive en del af sin celebre storesøsters liv, men helt ude af rampelyset kommer han ikke til at være, afslører Geggo.
– Jeg har virkelig delt det her ord DNA-match mange gange, også i vores tv-program, fortæller hun.
For en måneds tid siden afslørede Geggo og Cengiz, at de har et nyt program om deres boligrenovering i støbeskeen.
Men Geggo antyder altså i podcasten, at programmet ikke udelukkende kommer til at handle om nyt køkken og plantning af hæk, men også om fundet af sin nye bror.
Cengiz afslører da også, at de har et kamerahold med i podcaststudiet, så mon ikke, at "Familien fra Bryggen"-fans får et glimt af Geggos "nye" bror i det kommende boligprogram?