Geggo forlader Cengiz: Tager alene på ferie med børnene
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
Når vinterferien rammer Danmark til februar, så vender Geggo og familiens to børn snuden mod Thailand. Og det bliver uden Cengiz, har hun netop afsløret i en serie af stories på Instagram.
- Det bliver lige knap et par uger i Thailand - dog uden far, da han gerne vil blive hjemme og knokle på huset.
- Selvom jeg synes han burde tage dagene ud og se med, lyder det fra Geggo.
Og det bliver den længste adskillelse i den lille familie nogensinde.
- Alba fylder snart 7, og hende har jeg været væk fra i 7 døgn engang - det var meget hårdt.
- Sia har jeg kun undværet i en enkelt overnatning. Jeg sover bedst sammen med mine børn.
Geggo understreger dog, at kærligheden mellem hende og Cengiz er stærk. Og at alene-ferien derfor alene sker af praktiske årsager:
- I lidt mere end 8 år har jeg kysset på dette mærkværdige men dejlige væsen.
Hun fortæller videre, at turen til Thailand bestemt ikke er billig med Qatar derned og med Thai Airways hjem.
Nytåret fejres heldigvis samlet.
- Vi skal fejre nytåret med et vennerpar og deres dejlige søn.