Reality17. oktober 2024

Geggo skåner børnene: - Det føles ikke rigtigt

I denne sæson af "Langt fra Bryggen" ser vi markant mindre til Alba og Sia, og det er et helt bevidst valg, Geggo og Cengiz har truffet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se hele klippet her!
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: GEGGO FORTRYDER BRYSTOPERATION

I "Familien fra Bryggen" var Alba og Sia mere eller mindre fast med, men med tiden er det begrænset, hvor meget Stephanie "Geggo" Salvarli og Cengiz Salvarli lader deres døtre optræde på tv.

Det er et helt bevidst valg, som Amagerparret har truffet. Faktisk har de gennem tiden skånet deres børn mere og mere.

I denne sæson af "Langt fra Bryggen" er det yderst sjældent, at Alba og Sia dukker op, og i dagens afsnit taler Geggo ud om de overvejelser, hun gør omkring det.

- Det er noget, jeg altid har tænkt over. Jeg synes, vi har gjort det på en meget respektabel og ordentlig måde, forklarer Stephanie i Viaplay-hittet.

- De har været med i vores programmer, fordi de jo er hele mit liv. Det har været naturligt, tilføjer hun.

Geggo
I mange år har Geggo valgt at skærme sine døtre Alba og Sia i et vist omfang, og det har hun tænkt sig at fortsætte med.
 Foto: Mikael Rieck

Når Geggo og Cengiz har deltaget i pressemøder forud for en ny sæson af deres programmer, har de aldrig haft børnene med.

Heller ikke på pressebilleder, som bruges til at promovere diverse hit-shows, er Alba og Sia at se.

- Det føles ikke rigtigt i maven at have dem med i reklamer. Det er mit arbejde ikke deres, forklarer Geggo, som dog stadig deler sine døtre på sin Instagram-profil.

"Langt fra Bryggen" er heller ikke forbudt land for Alba og Sia, og hvis det lige passer ind, at de er med på nogle optagelser, så er det ikke noget, som Geggo og Cengiz tordner imod.

- Jeg vil gerne prøve at dreje mine sociale medier hen til at være om alt muligt andet, fortæller Stephanie og uddyber:

- De er en del af mit liv, så det kan ikke undgås, at de er der, men de skal have lov til at være børn.

Se det hele i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold