”Gift ved første blik”: Her er sms’en, som Carsten fortryder
Det skrevne ord kan skabe misforståelser i privatbeskeder og sms’er, og det er i dén grad, hvad der sker i aftenens afsnit af ”Gift ved første blik”.
Her modtager Jonna en besked fra Karsten, som gør hende ked af det, og parret diskuterer efterfølgende for at få en afklaring på, hvad Karsten egentlig mener, og for at få rene linjer inden de nyviede ægtefolk skal til den aftalte første session hos programmets parterapeut.
- Den (sms’en, red.) drejer sig om min prioritering af Carsten, og det forvirrede mig totalt. Mit fokus har ligget 100 procent hos Carsten. Nu glæder jeg mig ikke til at skulle hente ham. Det ødelægger fuldstændig stemningen, det her, siger Jonna i afsnittet.
Ifølge Carsten misforstår Jonna hensigten med hans besked, men han fortryder, at han skrev, som han gjorde.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Carsten hilser på Jonnas hund, og parret får efterfølgende talt tingene igennem. Foto: Snowman Productions/DR
- Sådan tror jeg ikke, jeg ville reagere. Så det er virkelig noget, hvor jeg kan lære om andre mennesker. Om jeg klan lære at tænke mig om en anden gang, det ved jeg ikke. Men det var ikke så smart i hvert fald. Det virkede ikke særlig godt.
Men hvad er det egentlig, Carsten har skrevet til Jonna? Det afslører han nu til SE og HØR.
Læs, hvad der stod i beskeden fra Carsten til Jonna i videoen øverst i denne artikel.
Carsten og Jonna er det ældste par i årets sæson af "Gift ved første blik". Foto: DR