Gik Mette i seng med både Boris og Stig? Nu reagerer hun på rygterne
Det er et par uger siden, det sidste afsnit af ”Bachelorette” gled over skærmene i de små hjem, men danskerne har slet ikke fået nok af programmet og dets persongalleri.
Især Mette Sommer er stadig genstand for mange spørgsmål og rygter, og det vælter da også ind med beskeder fra lytterne, da 24syv-programmet ”Tsunami” har den nyforelskede hovedperson i studiet.
– Havde du sex med Stig OG Boris på din drømmedate, læser vært Chano Jørgensen op.
Mette Sommer reagerer prompte.
– Uanset hvad, der er sket: Det er sindssygt, jo, det rygte der. Uanset hvad, der er sket: Det kommer ikke nogen ved. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, at jeg skulle have sex med både Stig og Boris.
Rygterne går på, at både Stig Henriksen og Boris Hiort, som hver især blev inviteret med på Mette Sommers to drømmedates, kort inden hun skulle vælge mellem de to, skulle have nydt ekstra godt af overnatningsdaten.
Bacheloretten, der i dag danner par med sin nu tidligere eks, Kristian ”Krelle” Kjær Lindegaard, nægter at svare på det absurde spørgsmål og understreger, at ingen har ret til at vide, hvem hun har eller ikke har været i seng med.
– Uanset hvad: Det rager fucking ikke folk, om jeg havde sex med den ene eller den anden eller begge – eller en mand fra produktionen, eller en kvinde, ridser Mette Sommer op.
– Det rager ikke jer.
I programmet fortæller Mette Sommer, at hun og Boris Hiort efter optagelserne gav forholdet halvanden måneds tid, før de besluttede at gå hver til sit.
– Det var rigtig svært at få det til at fungere, forklarer hun.
– Vi havde meget forskellige hverdage, og de kunne ikke rigtig passe sammen. Og luften gik lidt af ballonen.
Hun svarer også ”ja”, da spørgsmålet ”har I bollet?” falder.
Du kan høre programmet her: