Reality19. februar 2025

Glenn Bech: Overvejer bog om ”Spillet”

Psykologen og forfatteren overvejer, hvordan fortællingen skal udformes
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Deltagerne i TV 2-program "Spillet" sætter ord på deres oplevelse.
 Video: Kaspar Wenstrup/Journalister: Line Lykke Vielsted og Sara Nørgaard

LÆS OGSÅ: Lykkelig for at blive elimineret i ”Spillet”: Der var så dårlig stemning

Han har allerede skrevet to succesfulde bøger. Og måske er der en tredje på vej.

I hvert fald tænkte 33-årige Glenn Bech allerede inden, han sagde ja til TV2-programmet ”Spillet”, at der kunne findes stof til en bog.

- Jeg skriver jo om ting, jeg oplever, så når jeg siger ja til nye og spændende oplevelser, så er det jo også fordi, jeg tænker, at det kunne være materiale til mine bøger, siger Glenn Bech til SE og HØR.

Hvordan bogen skal udformes, har han dog ikke besluttet endnu.

- Det kunne jeg sagtens finde på som inspiration. Det kunne være en Squid Game splatterinspireret bog med 12 kendisser, der bliver låst inde i et hus. Det er da et godt plot allerede der, siger han med et grin.

I ”Spillet” bor han sammen med 11 andre kendte danskere i en luksusvilla. De ved ikke på forhånd, hvem de andre spillere er, eller hvad ”Spillet” går ud på. Hver dag bliver spillerne konfronteret med nye sider af ”Spillet”, og hurtigt går det op for dem, at de skal eliminere hinanden én for én, at penge og magt er et omdrejningspunkt, og de i den grad bliver udfordret på deres mentale styrke og sociale kompetencer.

- Jeg ved ikke, om det bliver en roman, og hvor tæt det går på virkeligheden. Eller om det bliver en bog bag scenerne, afslører Glenn.

Han er uddannet både psykolog og forfatter. I 2021 debuterede han med romanen Farskibet, som handler om hans egen barndom, hvor hans far begik selvmord. I 2022 udkom bogen ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”, som vandt Politikens Litteraturpris i 2023.

Sponsoreret indhold