Reality25. juli 2024

Gravide Julie Kriegler besvimede pludseligt: Hastet på hospitalet

Et stort chok gik igennem gravide Julie Kriegler, da hun i al hast forleden måtte sætte kursen mod Herlev Hospital
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Her kan du se et interview med Julie Kriegler, fra da SE og HØR mødte hende til EchoPrisen tidligere i år.
 Journalist: Oliver Morell Andersen Fotograf: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: JULIE KRIEGLER OG KÆRESTEN KØBER LEJLIGHED

Mette Sommer er ikke den eneste, som oplever problemer under sin graviditet. Det kan "Bachelorette"-kollegaen Julie Kriegler skrive under på.

Forleden var der panik hjemme hos TV 2-stjernen og kæresten Daniel, som hun venter sit første barn med.

- I fredags følte jeg mig svimmel hele dagen, jeg havde hjertebanken, jeg svedte, havde synsforstyrrelser og kvalme, og jeg havde svært ved at trække vejret. Det endte med at jeg besvimede, skriver Julie i et opslag på sin Instagram-profil.

Trods en lille guldklump i maven tænkte "Bachelorette"-stjernen ikke videre over ubehaget og tog ud at spise med en veninde. Men på vej hjem fra middagen var den gal igen.

- Jeg forsøgte at ringe 1813 samt til afdelingen på Herlev, hvor man skal ringe hvis der er komplikationer i graviditeten. Begge numre startede ud med at sige, man kun skulle ringe, hvis det var akut, og det synes jeg jo ikke, det var, forklarer Julie.

Julie Kriegler
Julie Kriegler venter sit første barn sammen med kæresten Daniel.
 Foto: Mikael Rieck

Trods flere afvisninger endte Julie alligevel med at blive kaldt ind til undersøgelser på Herlev Hospital.

- De tjekkede baby og løb igennem et hav af tests på mig. Jordemoderen mente, at det godt kunne være min krop, som fysisk reagerede, efter jeg kørte ind i en kvinde på cykel dagen forinden, skriver hun.

- Men lægen ville gerne have en lidt mere medicinsks forklaring og testede mig løs - endda også mit hjerte, uddyber Julie, som slår fast, at der intet var i vejen med hende.

Nu hvor det var slået fast, at Julie ikke fejlede noget, rettede lægerne deres fokus på den lille dreng, som ligger inde i realitystjernens mave.

- De ville gerne have os ind til en ekstra vækstscanning af baby. Den var vi inde til igår. Han har det godt. Ligger med hovedet ned ad og har faktisk gjort i mange måneder, forsikrer Julie.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold