Reality22. juli 2024

Gravide Mette Sommer er presset: Svært ved at acceptere det

Inden længe bliver Mette Sommer mor for første gang, men ankomst af en arving og de ni måneder op til er ingen dans på roser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Kort efter "Vild med dans" rejste Mette Sommer og kæresten Kristian afsted på en lang rejse i østen. Det var på denne tur, de annoncerede familieforøgelsen.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ! RASENDE METTE SOMMER: - LAD VÆRE!

Tosomheden får snart en ende for Mette Sommer og kæresten Kristian Lindegaard.

I marts meldte "Bachelor"- og "Bachelorette"-stjernen ud, at en lille guldklump gror og gror inde i maven.

Faktisk fandt Mette på en ganske speciel måde ud af, at to bliver til tre.

Men alt er altså ikke fryd og gammen, når man er gravid. Det fortæller frøken Sommer, som i efteråret blev nummer tre i "Vild med dans", på sin Instagram-profil.

Mette og Kristian møder snart deres lille dreng, og inden da er der en masse ting, der skal styr på. Det er bare ikke så nemt med en voksende babybule.

Mette Sommer, Kristian Lindegaard
Inden længe bliver Mette og Kristian forældre for første gang.
 Foto: Hanne Juul

- Den er dælme ved at være presset, skriver TV 2-darlingen til en række Instagram-stories.

Her viser Mette sine mere end 100.000 følgere nogle af de projekter, hun og kæresten er i gang med, før deres guldklump kommer til verden.

- Det bliver sværere at komme op fra seng eller sofa og at bukke sig efter ting på gulvet. Når jeg cykler, stiger min puls til 120, fortæller Sommer.

Alting er jo for det bedre, og når lillemanden har meldt sin ankomst, er alt det sure glemt. Det betyder dog ikke, at Mette - som normalt er glad for sport og bevægelse - har let ved, at kroppen nu har sine begrænsninger.

- Det er alt sammen meget nyt for mig, og noget som jeg har en lille smule svært ved at acceptere, indrømmer hun.

Sponsoreret indhold