RealityI går

Gravide Oh Land kæmper med luften til liveshows: Jeg har et bøvseproblem

Du ser eller hører det måske ikke, men under showet slipper Oh Land mere end et par bøvser ud under sangene
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Oh Land har lidt for meget luft i maven til at kunne holde bøvserne inde.
 Video: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Oh Land er gravid: - Vi skal have en sommerbaby!

”X Factor”-dommeren Nanna Øland Fabricius venter sig sit tredje barn og for allerførste gang skal hun have en pige.

Den lille pige i maven forårsager dog noget, der minder om en overproduktion af luft, som Oh Land i al hemmelig må give slip på i bedste sendetid.

- Det er selvfølgelig intenst, men der foregår mange ting i mit arbejde og også i min krop, og det er noget, jeg lige skal finde balancen i, siger hun om graviditeten efter showet og indrømmer:

- Jeg kan godt mærke, at jeg må bøvse lidt udenom mikrofonen, jeg har siddende ved munden engang i mellem. Jeg har sådan noget akut bøvseri, der lige pludselig kommer. Det er lidt pinligt.

Men selvom seerne bag skærmene ikke har opdaget luftudtømningen, så er der nogle andre der har, fortæller hun og griner.

- Det er jeg glad for, for det har produktionen.

Hvis man ser bort fra sangerindens lille bøvseproblem, klarer hun graviditeten og sangprogrammet godt, hvis hun selv skal sige det.

- Men jeg synes det går ret godt, jeg er ikke super tynget, eller præget af "er det endnu". Større er jeg heller ikke endnu, lyder det fra Nanna.

Til gengæld er der andre ting, tv-dommeren gerne vil holde privat, før guldklumpen melder sin ankomst.

- Vi har et navn, men det er vores hemmelighed, fortæller hun.

I sidste uge var det Oh Land, der måtte sige farvel til sin deltager Laura, men i denne uge gik hun helskindet igennem med sine to deltagere Leslie og Darling.

Sponsoreret indhold