Reality27. juni 2020

Gunnvør afslører: Sådan har hun det med barn nummer fire

Den 38-årige ”Forsidefruer”-stjerne kan umiddelbart ikke afvise, at der i fremtiden kommer endnu et barn til flokken
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er nok ikke, fordi den blonde tv-personlighed Gunnvør Virgarsdóttir ikke har masser at se til på børnefronten.

De tre børn Sigga, ni, Hanna, seks, og Hugo, tre, lader nemlig til at sørge for, at deres mor har nok at lave. Men det betyder således ikke, at den garvede realitystjerne decideret afviser, at de tre søskende på et tidspunkt kan byde en bror eller søster velkommen i familien.

Det afslører et opslag på Instagram, som Gunnvør deler med sine mere end 96.000 følgere:

https://imgix.seoghoer.dk/gunnvoer_barn_nummer_fire.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Foto: Kaspar Wenstrup

- Jeg elsker mine børn overalt på jorden, og jeg kunne sikkert sagtens overtales til en nr. 4. Yes I am that crazy, starter forsidefruen sit opslag.

Alting er dog ikke en dans på roser for den ellers garvede mor:

- Jeg elsker livet med børn, men jeg er udmattet det meste af tiden, og mine nærmeste vil helt sikkert give mig ret i, at jeg i perioder har kognitive forstyrrelser, populært kaldet ammehjerne (men jeg stoppede vel at mærke med at amme for over to år siden), forklarer Gunnvør til de følgere på Instagram, der mener, at hun får livet som alenemor til at se nemt ud.

Artiklen fortsætter efter Instagram-opslaget …

I opslaget på Instagram bliver det dog tydeligt, at Gunnvør i den grad har noget at se til med tre børn:

- Tre børn på tre forskellige aldre med tre forskellige behov - det betyder, at der hele tiden er en, der er vokset ud af sine sko, en der har glemt sin madpakke, en der har glemt sine nøgler, og en som ikke kan sove uden sin bamse, som jeg endnu engang ikke aner, hvor er, skriver Gunnvør blandt andet, inden hun nævner ting som frisørbesøg, tandbørstning, bleskift, forældremøder og meget mere, der fylder i hverdagen.

Gunnvør har sine tre børn sammen med ekskæresten og modellen Oliver Bjerrehuus, 44.

Sponsoreret indhold