Gustav: Derfor har jeg droppet Sy Lee
De plejede at være bedste venner, men nu har Gustav afbrudt al kontakt med Sy Lee. Hidtil har ingen af hovedpersonerne villet fortælle baggrunden for bruddet, men overfor Metroxpress har Gustav fortalt om nogle episoder, hvor han har følt sig svigtet af Sy Lee.
Også Sy Lee har haft behov for at sige stop.
- For første gang nogensinde, har jeg valgt at sige fra. Jeg kan ikke have en ven, der hele tiden har paranoia på og laver regelsæt for os, siger Sy Lee til SE og HØR
Gallapremieren
Ifølge Gustav havde han spurgt Sy Lee om han ville med til en gallapremiere i sidste uge. Sy Lee forklarede, at han ikke havde tid, men dukkede alligevel op med Gustavs barndomsven, Emil. Sy Lee forklare, at det var et rent tilfælde, at han nåede til premieren sammen med Emil.
Den ulykkelige kærlighed
Gustav fortæller, at han tog til Maldiverne fordi han var ulykkeligt forelsket i en fyr. Sy Lee sendte Gustav et snap, hvor han hang ud med fyren som Gustav var forelsket i. Sy Lee siger, at de tre var et trekløver, men at snappen var en fejl.
En uønsket fest
Gustav ønskede at fejre sin sejr i TV3-programmet ”Jeg er en celebrity - få mig væk herfra!" med en lille fest. I stedet arrangerede Sy Lee en surprisefest, som SE og HØR sendte live TV fra. Sy Lee siger, at han bare ville overraske sin ven med en fest og inviterede SE og HØR, så sponsorer ville betale for den.
DAGENS BLOG med Sy Lee: Derfor fortjente Gustav en surprise finalefest
LIVE-TV: Gustav vandt "Jeg er en celebrity - få mig væk herfra!"
Omvendt fortæller Sy Lee til SE og HØR, at han er skuffet over, at Gustav har fortalt pressen om deres brud. Men det er der ikke noget underligt i, mener Gustav.
- Jeg synes ikke, der er noget forkert i det. Jeg er en offentlig person. Folk vil undre sig, hvis jeg ikke snakker med ham. Journalister er med til brylluppet, men også til skilsmissen. Sådan er gamet, og det er man nødt til at indordne sig under, siger Gustav til SE og HØR.
Blogindlægget
Sy Lee havde skrevet et blogindlæg, hvor han tilbød at lave en videohilsen for 200 kroner. Pengene skulle gå til kræftramte børn. Ifølge Gustav havde Sy Lee ikke en aftale med en organisation som skulle have pengene, og i blogindlægget var der brugt et billede af ham og Sy Lee sammen. Sy Lee forklarer, at han i blogindlægget gjorde det klart, at Gustav ikke havde noget med indholdet at gøre og efterfølgende slettede billedet.
Sy Lee: En overvældende dag med blandede følelser
Stemningen mellem de to reality-stjerner var en helt anden da SE og HØR holdt Reality Awards i januar måned. Se eller gense klippet her