Gustav: Jeg er så glad for mine suttelæber
Gustav Salinas har aldrig lagt skjul på, at han er glad for kosmetiske indgreb, så han kan se ud på lige den måde, som han har lyst til.
Og han giver da også svar på tiltale, hvis der skulle komme nogen og bede ham om at skrue ned for botoxen.
Følger man Gustav på Facebook, så ved man, at han ynder at lægge videoer af sig selv på det sociale medie, og det gjorde han da også i går aftes.
Her sidder han i en bil og synger med Chers megahit "Believe", og det har han fået en del likes og kommentarer på.
Artiklen fortsætter under videoen
En af kommentarerne kommer fra modemanden Jim Lyngvild.
- Men søde Gustav... halv gas med Botoxen skat. Du er sgu så smuk uden, skriver Jim som en kommentar til Gustavs video.
Men det er ikke et råd, som Gustav har tænkt sig at følge. Her til eftermiddag har han nemlig svaret på Jims kommentar.
- Hey søde. For mig handler det ikke om hvad andre føler eller synes om mit udsende. Det handler om hvad jeg synes og jeg elsker BOTOX og filler og plastik. I fucking love it! Andre synes tattoos er pæne, eller piercinger men jeg behøver ikke ytre mig til dem om min mening, hvis der ikke er nogen der har spurgt mig. Livet handler om at være glad og jeg er SÅ glad for mine suttelæber og glatte hud, skriver Gustav i sit modsvar til Jim.
Skulle man tro, at der nu var ondt blod mellem Gustav og Jim, så kan man godt tro om. Gustav slutter nemlig sin kommentar af med "Knus din ven Gustav".
Gustav må ikke have sex i 10 dage
Gustav har været igennem lidt af en forvandling sine år som kendis, den kan du se i galleriet herunder