Læs også
Reality15. september 2016
Gustav: - Jeg havde større bryster end mine veninder
Der er en meget personlig årsag til, at reality-stjernen Gustav Salinas vil hjælpe overvægtige
Af Piet Baunø
Foto: All Over Press)
Gustav Salinas har sat et år af til at opbygge en karriere som personlig træner, kostvejleder og coach i vægttab. I en årrække har han levet som tv-stjerne i realityverdenen, men han er klar over, at det ikke varer ved.
- Jeg kan jo ikke sidde på Craizy Daisy som 40-årig. Mit mål er at gøre mig uafhængig af realityverdenen - ikke fordi jeg på nogen måde tager afstand fra den, men fordi det ikke varer evigt, og jeg vil have noget at falde tilbage på, siger Gustav til SE og HØR. Så nu sætter han alt ind på at gøre det til sin levevej at hjælpe andre til en sundere livsstil. - Hidtil har jeg været kendt. Nu vil jeg være anerkendt. Det er vigtigt for mig at stå op om morgenen og vide, at jeg betyder noget for andre mennesker - og det gør jeg for de overvægtige klienter, jeg træner og vejleder, siger Gustav til SE og HØR.
Og da han aldrig har været typen, der springer over, hvor gærdet er lavest, sigter han mod stjernerne med den nye karriere. - Jeg vil simpelthen være Danmarks bedste coach inden for vægttab. Det er mit mål, og jeg plejer at nå mine mål. Jeg går 'all in' på det. Jeg bliver meget motiveret af at hjælpe mine klienter og af at få anerkendelse for de resultater, vi opnår. Lige nu arbejder jeg 50 timer om ugen for at blive den bedste indei for mit felt, og jeg skal nok nå det, siger Gustav. Ved siden af arbejdet med klienterne er han ved at udvikle en række slankeprodukter. Han skriver også på en bog, der skal udkomme på Politikens Forlag. Bogen kommer til at handle om de tabuer og handicap, der er forbundet med at være overvægtig.
Læs også
Gustav: Hvordan kan jeg være så dum?
I forbindelse med arbejdet med bogen og sit arbejde med overvægtige klienter trækker han på sin personlige erfaring med overvægt - en fortid han ikke ligefrem har reklameret med. - Jeg var overvægtig som barn - jeg vejede otte-ti kilo for meget, og det er en del, når man ikke er så gammel, siger Gustav. - Blev du drillet med din overvægt? - Måske ikke direkte drillet, men det var ikke sjov, siger Gustav. - På hvilken måde var det ikke sjovt? - Det er jo ikke sjovt at have større bryster end sine veninder, siger Gustav til SE og HØR. Hans kommende bog om vægttab via en varig livsstilændring udkommer til marts næste år. Se stort galleri med veltrimmede Gustav: