Gustav Salinas afslører vildt køb: Sover på 250.000 kroner
LÆS OGSÅ: GUSTAV SALINAS FÅR CHOKBESKED FRA LÆGEN
I Maria Jencels podcast "112 for din økonomi" får hun hver uge besøg af kendte gæster, som udfolder deres økonomiske op- og nedture.
I denne uge er det realitystjerne og iværksætter Gustav Salinas, som deler ud af sine pengemæssige oplevelser.
Her bliver den solbrune tv-kendis spurgt af Maria Jencel, hvad det dyreste, han ejer, er. Her svarer Gustav prompte en lejlighed, som han gav knap otte millioner kroner for.
Men hvis man kigger på ejendele, som ikke består af mursten, så er det Salinas' seng, der har været dyrest.
Faktisk hævder Gustav, at hans seng har kostet svimlende 13 millioner kroner. Men - som han forsvarer sig selv med - så bruger man jo en tredjedel af sit liv i sengen.
At Gustav har betalt 13 millioner kroner for en seng, er dog ikke ligefrem sandt, selv om det bliver fortalt sådan i podcasten hos Maria Jencel.
SE og HØR har været i kontakt med den 33-årige ejendomsinvestor, som straks går til bekendelse.
- Hahaha, det må være en fejltagelse. Den har kostet 250.000 kroner, siger Gustav til SE og HØR og tilføjer:
- Jeg ved ikke, om jeg har sagt noget forkert, da jeg talte, men 13 millioner er lige voldsomt nok.
Den kvarte million er dog også en pæn slat for en seng. Men så er det også en Hästens seng, som har en garanti på 25 år.