Gustav Salinas anbefaler Martin Jensens brug af ChatGPT til vægttab: Tror ikke på online coaching
– Som personlige træner og kostvejleder vil jeg anbefale, at man bruger kunstig intelligens, for det er et rigtig godt redskab.
LÆS OGSÅ: Martin Jensen i vildt vægttab: Brugte ChatGPT som personlig træner
Sådan lyder udmeldingen fra Gustav Salinas.
Til SE og HØR bakker han op om DJ Martin Jensens løsning på de overflødige kilo, som var at få den online robot ChatGPT til at udvikle et træningsprogram til ham.
Gustav Salinas er en vaskeægte superfan af kunstig intelligens, som han selv bruger meget i sit arbejde – både når det gælder om at lægge vagtplaner.
– Mange har paranoia over kunstig intelligens, men det kan så meget. Der er så mange muligheder. Det handler bare om, hvordan du anvender det. Man kan jo også bare gå ind på Google og skrive "find et træningsprogram".
Er du bange for, at kunstig intelligens som ChatGPT kan overtage dit job som kostvejleder og personlig træner?
– Nej. Jeg har stoppet online coaching og lavet en app, fordi jeg ikke længere tror på den måde at arbejde på. Jeg tror på den nye udvikling, og at vi kommer til at arbejde på en ny måde.
– Det handler om at være firstmover og uddanne sig inden for kunstig intelligens. Hvis du ikke forstår, hvordan du bruger robotten, så er det lige meget at have den.