Reality21. september 2022

Gustav Salinas har mistet sin elskede mormor: Nu sender han helt særlig hilsen

Den 32-årige fitnessguru er i stor sorg, efter hans mormor er gået bort. Hun blev 94 år gammel
Den garvede realitystjerne er naturligvis ulykkelig over tabet af sin mormor.
Den garvede realitystjerne er naturligvis ulykkelig over tabet af sin mormor.
 Foto: Mikael Rieck

Trofaste følgere af realitystjernen har næppe kunne undgå at bemærke, at han og mormoren Victoria altid har haft et yderst tæt forhold til hinanden.

Men hendes svære demens har særligt i løbet af det sidste år været en udfordring, og i en story på Instagram, hvor Gustav også nu deler den triste nyhed, beskriver han også, hvordan sygdommen har gjort mormoren til en helt anden:

– Det har været det hårdeste år. Det har været så hårdt at se hende bare forsvinde. At se hendes gejst forsvinde. Det har været hårdt, at hun konstant har ringet og sagt, at hun ikke gad at leve mere, forklarer han.

Men nu sender han således en sidste, og meget rørende hilsen, til sin elskede mormor:

– Kære mormor. Du er den kvinde i verden, jeg beundrer allermest. Du har altid været så stærk, modig og du har lært mig så meget. Lige fra vigtigheden til at være arbejdsom, flittig, tolerant, modig og eventyrlysten. Jeg vil aldrig glemme alt det, du har gjort for mig, lyder begyndelsen af den hilsen, fitnessguruen sender af sted.

Efterfølgende takker Gustav Salinas sin kære mormor for de mange ting, de to har oplevet sammen, hvor taknemmelig han er for tiden, hvor de boede sammen, og hvor stor pris han sætter på de gange, hvor mormor Victoria har forsvaret sit barnebarn, når han havde rodet sig “ud i noget lort”.

Se det hele Gustav Salinas rørende hilsen til sin mormor i Instagram-opslaget nedenfor.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Gustav, men han er endnu ikke vendt retur.

Sponsoreret indhold