Reality2. april 2025

Gustav Salinas overrasker: Ansætter ekskæresten som direktør

Selv om man er ekskærester, kan man sagtens have et godt forhold. Det beviser Gustav Salinas nu ved at ansætte sin eks Niels "Mulle" Goido som direktør
Sidste år vandt Gustav Salinas Sidney Lee-prisen til Reality Awards. Se hans første reaktion på det her i videoen!
 Video: Elena Hybel Colding

LÆS OGSÅ: LAUDRUP FLYTTER FRA KONEN

Det er langt fra altid, at to ekskærester bevarer en god og tålelig kontakt efter et brud. Det har Gustav Salinas dog formået at gøre med ekskæresten Niels "Mulle" Goido.

For to år siden gik realitylegenden og "Mulle" fra hinanden, og et par måneder senere røbede tv-entrepenøren, at det skyldtes utroskab fra Niels' side.

Man må dog gå ud fra, at de tidligere turtelduer har fået talt ud om tingene, for nu skal de til at kommunikere rigtig meget sammen igen.

På sin Instagram-profil røber Niels nemlig, at han er blevet ansat som direktør i Gustavs firma Salinas Slik.

Det er en virksomhed, som tv-stjernens eks kender særdeles godt. Før deres brud var han nemlig også ansat i firmaet, som brander sig på at lave slik i mere sund form.

Gustav Salinas, Niels Goido
Trods bruddet har Gustav Salinas holdt et godt forhold til Niels Goido.
 Foto: Dan Mariegaard

- Jeg er utrolig stolt over at kunne løfte sløret for mit nye eventyr, skriver Niels i sit Instagram-opslag.

- Jeg er utrolig glad for at være hjemme igen i mit gamle firma, og jeg er sikker på, jeg kan sammen med et fantastisk team tage Salinas til et helt nyt Level, uddyber han.

Den officielle titel er fornem, for Niels bliver nemlig CEO for Salinas Slik.

I forbindelse med sit nye job takker "Mulle" både sin ekskæreste Gustav og bestyrelsen i firmaet for at tro på ham og give ham chancen.

Se hele opslaget her:

Sponsoreret indhold